Ny klimafremskrivning viser kæmpeopgave for landbruget
STATUS QUO: Landbrugets CO2-udledninger vil være nogenlunde uændret i 2030 med den vedtagne politik, viser Energistyrelsens nyeste skøn, som på ny konstaterer usikkerhed om klimaeffekten af populært virkemiddel. Landbruget står over for yderst vanskelig opgave, lyder det fra eksperter.
![](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/195869/62834.jpg)
![Karl Emil Frost](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5301-karl-emil-frost-2-48.jpg)
Karl Emil Frost
Journalist og redaktør”Vi kommer ikke til at nå 70 procent-målet uden landbruget, men jeg tør slet ikke gætte på, hvor store CO2-reduktioner landbruget kan levere."
Jørgen E. Olesen
Klimaprofessor, Aarhus Universitet
”Fremskrivningen viser med stor tydelighed, at landbruget er en af de helt store knaster mod det endelige mål om klimaneutralitet i 2050."
Jette Bredahl Jacobsen
Professor og medlem af Klimarådet
Der skal nye klimaredskaber i brug, hvis landbruget skal bidrage til Danmarks ambitiøse reduktionsmål om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden 2030, som et bredt flertal i Folketinget står bag.
Det viser den nye basisfremskrivning fra Energistyrelsen.
”Frem mod 2030 forventes udledningerne herfra at ligge på nogenlunde samme niveau som i dag,” skriver Energistyrelsen i afsnittet om dansk landbrug.