Pensionskasse øjner biogasinvesteringer
Morten Øyen
RedaktørDer er ingen tvivl om, at en af udfordringerne for udviklingen er at få finansieret biogasanlæggene. Og pensionskasserne er jo en spændende partner, som der er bud efter fra mange sider.
Bruno Sander Nielsen
Sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas og chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer
Bedre rammebetingelser for biogasudbygningen
Der skal gennemføres en ambitiøs udbygning med biogas. Med henblik på at sætte denne udbygning på rette spor og opnå den nødvendige fremdrift omfatter aftalen:
- at den eksisterende støtte til biogas til kraftvarme øges,
- at andre muligheder for anvendelse af biogas - i naturgasnettet, i virksomheders proces eller i transportsektoren - gøres økonomisk attraktive med en række nye tilskud
- at anlægsstøtten forøges fra 20 til 30 pct.
- at der nedsættes en task-force, der skal understøtte de konkrete projekter og foreslå supplerende initiativer, hvis der ikke i 2012-13 vurderes at være den fornødne fremdrift i udbygningen.
"Vi har da lagt mærke til den betydelige rolle, biogas spiller i energiaftalen. Vi mærker også, at der er en interesse fra forskellige aktører. Så det skaber en naturlig interesse for os," sagde direktør i PensionDanmark Torben Möger Pedersen på konferencen "Bio- og naturgassens rolle i Danmark" på Christiansborg i sidste uge.
Pensionskassen har vedtaget en femårsplan med en ambition om at investere 10 mia. kr. i vedvarende energi. Man har allerede investeret i havvindmølleparker i både ind- og udland, men i fremtiden kunne det også blive en mulighed at investere i biogasanlæg, lød beskeden til de fremmødte.
Stadig uklarheder
Der er dog stadig nogle "issues", inden pensionskassen er klar til at investere. En er, at det stadig er noget uklart, hvad rammerne for biogas bliver på længere sigt. Regeringen har igangsat arbejdet med en bioenergianalyse, og den vil sandsynligvis give en række svar.