CO2-redningsplan er på plads, men hvad nu?

KLIMA: Der skal høje klimamål til at sikre den grønne omstilling fremadrettet i EU, mener en række aktører. Men hvilke konkrete håndtag politikerne skal skrue på, er der langtfra enighed om.
EU-Kommissionen fremlægger i januar sit bud på klimamålene for 2030.
EU-Kommissionen fremlægger i januar sit bud på klimamålene for 2030.Foto: www.colourbox.com
Sara Fleckner Vilstrup

Man bør overflødiggøre kvotesystemet ved at vedtage nogle ambitiøse mål for energieffektivitet og vedvarende energi. Det er de to målsætninger, der i den eksisterende periode faktisk er dem, der virker. Det er ikke kvotemarkedet, der skaber en forskel i adfærden i EU.

Søren Dyck-Madsen
Klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd
Førstehjælpen til kvotesystemet er sikret med den endelige vedtagelse af EU-klimakommissær Connie Hedegaards backloading-forslag. Der bliver trukket CO2-kvoter ud af markedet midlertidigt, men ifølge flere aktører er det ikke nok. Skal kvotesystemet virke hensigtsmæssigt og sikre den grønne omstilling på europæisk plan, er der behov for yderligere indgriben i kvotesystemet.

Til januar præsenterer EU-Kommissionen sine klima- og energimål for 2030. I værktøjskassen har Kommissionen fundet to mål frem. Et mål for CO2-reduktion og et mål for mængden af vedvarende energi, mens der sandsynligvis ikke kommer et bindende mål om energieffektivitet.

Dansk Energi mener, det er afgørende med et højt mål for CO2-reduktion.

"Vi vil gerne have et stramt kvotesystem, der bidrager til at skabe omstilling til vedvarende energi. Det betyder, at prisen på kvoter skal være højere, end den er i dag. Her er strammere mål altafgørende, hvor vi ønsker, at målet for 2030 er en CO2-reduktion på 40 procent," siger Charlotte Søndergren, afdelingschef i Dansk Energi.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024