Republikanske vælgere bliver grønnere

WASHINGTON DC – De energislugende amerikanere har notorisk været tilbageholdende, når det gælder deres regerings tilslutning til handlingsplaner, der går ud på at begrænse den globale opvarmning.

Med jævne mellemrum har meningsmålinger endvidere vist en udbredt folkelig skepsis over for de videnskabelige undersøgelser, der dokumenter det menneskelige bidrag til såvel CO2-udslippet og de stigende temperaturer - især blandt de republikanske vælgere.

Men nu ser det ud, som om holdningen er skiftet. En ny meningsmåling foretaget af Stanford University, New York Times og den uafhængige tænketank ’Resources for the Future’ viser, at et overvældende flertal af amerikanerne nu støtter regeringsindgreb, når det gælder kampen mod klimaforandringerne.

Målingen, der kan ses i sin helhed her, viser, at to tredjedele af vælgerskaren nu svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt de er ”mere tilbøjelige til at støtte politiske kandidater, der har kampen mod klimaforandringer som en del af deres kampagne.”

Samtidig siger det samme flertal, at de omvendt vil være ”mindre tilbøjelig” til at støtte kandidater, der enten stiller spørgsmål ved eller helt afviser de videnskabelige undersøgelser, der påviser de menneskelige bidrag til temperaturstigningerne. 74 procent af vælgerne mener, at regeringen bør involvere sig i kampen mod den globale opvarmning.

Nye toner fra højre?
Skiftet er især tydeligt blandt republikanerne.

Her svarer 48 procent af vælgerne, at de ”foretrækker kandidater, der går til kamp mod den globale opvarmning”, et skift på 14 procentpoints, der ikke matches af partiets kandidater.

Et betydeligt flertal af de folkevalgte republikanere er enten i opposition til videnskabsmændene eller forholder sig tavs, når de bliver spurgt om, hvorvidt de støtter eksempelvis FN-rapporterne om klodens klima. Under præsidentvalget i 2012 var der kun en af partiets kandidater under primærvalget – Jon Huntsman, Jr. – der åbent sagde, at han mente, at den globale opvarmning var menneskeskabt.

Den nye undersøgelse siger også, at hele 83 procent af vælgerne (her er tallet for republikanerne 61 procent) frygter, at de stigende temperaturers følgevirkninger vil blive endnu alvorligere i fremtiden, med mindre klodens lande bliver enige om at bremse udledningen af C02.

Lederen af den nye meningsmåling, professor Jon A. Krosnick fra Stanford University, siger til New York Times, at det republikanske skift er ”det stærkeste budskab” i undersøgelsen. Miljøorganisationer i USA er glade for undersøgelsen, og flere kommentatorer pegede i sidste uge på, at de ændrede signaler kunne få betydning for, hvordan de republikanske kandidater vil positionere sig selv op til præsidentvalget i 2016.

Økonomiske overvejelser trækker den anden vej
Men tallene er imidlertid langt fra entydige. For om end lige under halvdelen af republikanerne nu synes at foretrække mere ”grønne kandidater”, så siger næsten det samme antal – 47 procent – at de mener, de selvsamme politikker vil skade den amerikanske økonomi. Det er politikerne klar over, og da præsident Obama sidste år foreslog ny lovgivning rettet mod udledningen fra en række kulfyrede varmeværker netop som en del af kampen mod den globale opvarmning, mødte præsidenten også stærk modstand fra det republikanske flertal i Repræsentanternes Hus. De startede en kampagne mod øget regulering med sloganet ”Krigen mod kul.”

Og den krig er langt fra slut.

Umiddelbart efter Obamas opstramninger, der blev annonceret i juni 2014, lagde 12 stater sag an mod regeringen for at få de nye regler erklæret forfatningsstridige. Staternes påstand er, at der ikke er lovhjemmel for opstramningerne i planloven, der styrer den amerikanske miljøstyrelse, EPA (Environmental Protection Agency), som skal udmønte de nye regler.

I spidsen for kampen står dels staten West Virginia, dels en af de tungeste republikanske figurer i Kongressen, nemlig Senatets nyvalgte leder, Mitch McConnell, der er valgt i oliestaten Kentucky. Her leveres 90 procent af energien fra kulfyrede kraftværker, og McConnell har lovet, at han vil ”gøre alt, hvad der står i min magt for at bekæmpe disse skadelige miljøstyrelses-regulativer.” 

Man skal bemærke sig, at flere demokratiske guvernører fra oliestater som netop Kentucky og West Viginia også er modstandere af de nye love. Ud over de to nævnte stater står Alabama, Indiana, Kansas, Kentucky, Louisiana, Nebraska, Ohio, Oklahoma, South Carolina, South Dakota og Wyoming også på listen over sagsøgere.

Fortsat skillelinjer mellem partierne
Endelig viser undersøgelsen, at der trods udviklingen i den republikanske holdning fortsat er betydelige forskelle mellem de to store partier, når det gælder klimaet. 63 procent af alle demokratiske vælgere angiver f.eks. at den globale opvarmning er ”vigtig” for dem personligt. Blot 18 procent af republikanerne er enige heri (for de vælgere, som er uafhængige, er tallet 40 procent).

Og selv om gennemsnittet af vælgerne som sagt med overvældende flertal på 74 procent siger, at forbundsregeringen bør ”involvere sig i kampen mod klimaforandringerne,” dækker tallene over anseelige forskelle mellem partierne: 91 procent for demokraterne, 78 procent for de uafhængige vælgere og 51 procent for republikanerne.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.