S ville indføre krav om kommunale energibesparelser, men fire år senere kan kommunerne stadig selv bestemme
Inden valget i 2019 ville S stille bindende krav om energibesparelser i alle offentlige bygninger, men i regeringskontorerne blev ambitionen lagt på hylden. Krav må ikke gå ud over velfærden, forklarer Dan Jørgensen. Nu er EU-lovgivning i stedet på vej.
![I 2018 fremlagde Socialdemokratiet udspillet "Danmark skal igen være en grøn stormagt", der blandt andet indholdt løfter om krav til energibesparelser i kommuner og regioner. ](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/263536/103133.jpg)
![Daniel Bue Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4940-daniel-bue-lauritzen-2-48.jpg)
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørFør Socialdemokratiet kom til regeringsmagten i 2019, sagde partiet, at det ville indføre krav om, at alle offentlige bygninger skal spare på energien.
”Krav til offentlige bygninger kan (…) i høj grad være med til at drive innovationen af mere energieffektive materialer og løsninger,” lød det i 2018 i et udspil fra Socialdemokratiet, der derfor foreslog bindende krav til kommunale og regionale bygninger om at spare på energien.
Men tre et halvt år og et folketingsvalg senere står det klart, at partiet ikke har ført den ambition ud i livet.