Solcelle-ændring under tidspres
![Enhedslisten forventer forslag til lovændringer, der gør det muligt at oprette fælles solcelleanlæg i for eksempel landsbyer, umiddelbart efter påske.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/127108/12322.jpg)
![Mads Bang](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4721-mads-bang-2-48.jpg)
Mads Bang
JournalistAlmene boligafdelinger, kommuner og solcellelaug må vente lidt endnu på klar besked om solcelleloven.
Et hurtigtarbejdende embedsmandsudvalg med deltagere fra Boligministeriet, Klima- og Energiministeriet og Skatteministeriet har endnu ikke præsenteret en løsning på en stribe problemer i den solcellelov, som Folketinget vedtog tidligere i år.
Ifølge Altinget | By & Boligs oplysninger arbejder udvalget med at løse en hel stribe problemer, som tilsyneladende ikke blev adresseret, da lovgivningen i første omgang blev hastet i Folketingssalen for at undgå spekulation i den gamle solcelleordning.