Tvivl om konsekvensen af Grønlandsaftale

CO2: Trods tidligere modstand har Danmark valgt at sætte Grønland helt fri i klimapolitikken. Vi har bundet Grønland til at tage ansvaret for sin egen klimapolitik, siger Martin Lidegaard.
Grønland fremover føre sin egen klimapolitik. Det er dog usikkert, hvad det helt kommer til at betyde.
Grønland fremover føre sin egen klimapolitik. Det er dog usikkert, hvad det helt kommer til at betyde.Foto: Christina Bramow, Undervisministeriet
Morten Øyen

Jeg kan ikke garantere, at Grønland vil leve op til de samme klimapolitiske målsætninger, som Danmark vil. Men det bliver nu et spørgsmål de grønlandske politikere har ansvaret for.

Martin Lidegaard
Klima- og Energiminister, (R)
Fakta

Den grønlandsk-danske klimaaftale, som de to rigsenheders klimaministre underskrev i Nuuk onsdag 15. august, giver Grønland mulighed for at tilrettelægge sin egen klimapolitik og indgå i de internationale forhandlinger som en del af den danske forhandlingsdelegation.

Grønland vil dermed kunne påvirke udformningen af EU's klimapolitik uden at være bundet af den. Grønland vil også være repræsenteret i Danmarks delegation ved FN's klimatopmøde COP18 i Qatar til november-december.

Aftalen er den første under den nye selvstyrelov.

Skal Grønland have lov til at udlede mere CO2, end Danmark er forpligtiget til?

Det har været en tvist mellem Grønland og både den tidligere og nuværende danske regering. For mens Grønland ikke har ønsket at være bundet til de klimakrav, der kunne sætte begrænsninger for udviklingen af en ny energitung industri på Grønland, så har Danmark været af en anden holdning: De internationale forpligtigelser, som Danmark har underskrevet, skulle også gælde Grønland.

Men onsdag blev der indgået en klimaaftale, hvor Danmark giver Grønland fuldt ejerskab over deres egen klimapolitik.

"Nu har vi sagt, hvad jeg mener, er det eneste rigtige: Grønland har ansvaret for sin egen klimapolitik, og så må de også selv stå politisk på mål for deres egen klimapolitik - over for deres vælgere og over for verdenssamfundet," siger klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Dokumentation

Klimaaftale medfører spørgsmål til statsministeren:

Klimaaftalen har også fået Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl til at stille to spørgsmål til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):

"Hvilke udgifter overtager Grønland som følge af den samarbejdsaftale om den internationale klimapolitik, som regeringen har indgået med Grønland den 15. august 2012?", lyder det ene spørgsmål fra Thulesen Dahl.

Det andet spørgsmål til statsministeren lyder:

"Er statsministeren i forhold til Danmarks forhold til Grønland enig i det grundlæggende princip, at Grønlands overtagelse af sagsområder medfører, at Grønland også overtager finansiering - hvilket nedbringer Danmarks udgifter til Grønland?"

Kristian Thulesen Dahl har også kaldt Helle Thorning-Schmidt i samråd i Folketingets finansudvalg for at drøfte spørgsmålene. 

 

 


0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024