Tysk atom-nej styrker dansk eksport

EKSPORT: Danske virksomheder kan forvente øget salg af vindmøller og eksport af grøn energiekspertise som følge af Tysklands beslutning om at lukke atomkraftværker. Sådan lyder vurderingen fra Dansk Energi og Vindmølleindustrien.
Fakta

I 2010 solgte danske virksomheder grønne energiløsninger til Tyskland for 7,6 milliarder.
Samme år sad Danmark på 20 procent af det tyske vindmøllemarked.

Tysklands beslutning om at udfase atomkraft skaber et stort marked for eksport af grønne løsninger. Ifølge Dansk Energis beregninger, som tager udgangspunkt i den tyske beslutning om at lukke 17 a-kraftværker frem mod 2022, vil der åbnes et marked på 60-110 milliarder for rådgivning og salg af energieffektive løsninger.

Eksport af dansk energiekspertise
Den danske energibranche har god erfaring med at rådgive private og virksomheder i, hvordan de kan reducere energiforbruget, og den viden kan eksporteres til det tyske marked. Dansk Energis administrerende direktør, Lars Aagaard, vurderer, at det tyske farvel til atomkraft vil skabe et øget behov for energieffektive løsninger:

"Vi forventer, at der vil komme langt større fokus i Tyskland på energieffektivisering, end tilfældet er i dag. Og det er der danske penge i," siger han til Jyllands-Posten.

Stort marked for danske vindmøller
Den danske vindmølleindustri glæder sig også over udviklingen i Tyskland. Administrerende direktør Jan Hylleberg forudser, at den tyske beslutning vil resultere i flere tyske vindmøller og dermed i flere ordrer på danske vindmøller.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024