Vinder af SparEnergiPrisen blandt 750 forslag

SPAR ENERGI: Rikke Hansen fra Veksø på Sjælland vandt blandt 750 forslag årets SparEnergiPrisen.
Rasmus Nielsen
Fakta

SparEnergiPrisen er Danmarks første landsdækkende konkurrence i at spare på energien hos de private forbrugere. Deltagerne har siden januar 2009 sendt deres spareindslag ind for at dyste om de 25.000 kr.

Bag SparEnergiPrisen står nogle af de store energiaktører, der via deres samarbejde om energispareportalen sparenergi.dk har afholdt konkurrencen.

Partnerne er: Energistyrelsen, Elsparefonden, Dansk Energi, 1 ton mindre, Energi- og Olieforum.dk, Naturgasselskaberne og Energitjenesten.


Kilde: Altinget.dk
Det var en forbavset vinder, der åbnede døren for ambassadøren af SparEnergiPrisen, Peter Mygind. Den lange skuespiller og entertainer stod klar med både check og blomster til Rikke Hansen fra Veksø på Sjælland, der løb med førstepræmien i landets første landsdækkende konkurrence i at spare på energien. Det oplyser parterne bag prisen i en pressemeddelelse. 

Vinderen af SparEnergiPrisen 2009 kæmpede med et alt for stort varmeforbrug i hjemmet. Så familien tog fat på husets klimaskærm, det vil sige alt det, som adskiller indeklimaet fra påvirkning af vind og vejr. Først isolerede de hele huset - både udvendigt og på loftet - med 300 mm isolering. Dernæst blev alle vinduer udskiftet med nye lavenergiruder.

"Før peb varmen ud om vinteren, men efter vi har fået huset energirenoveret, er her blevet dejligt varmt - også i de kolde måneder," fortæller Rikke Hansen. Men ikke nok med, at familien har halveret deres varmeforbrug, de har oven i købet fået et langt flottere hus som bonus.

Over 750 deltog i konkurrencen
SparEnergiPrisen 2009 har fået mere end 750 forslag ind fra borgere over hele landet. Projektleder for SparEnergiPrisen, Henrik Steen-Knudsen, er positivt overrasket over danskernes interesse for at deltage i konkurrencen: "Vi har fået rigtig mange spændende forslag ind, og det viser, at danskerne både er opfindsomme og aktive, når det gælder om at spare på energien i boligen."

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024