Virksomheder kombinerer miljøhensyn og økonomi

KLIMANETVÆRK: Interessen for klimanetværket Zero Carbon Network har været stor blandt virksomheder i Region Sjælland. Ringsteds borgmester påpeger, at skatte- og afgiftspolitikken skal revideres, så det bliver nemmere for virksomheder at tage miljøhensyn.
Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen (V) er ambassadør for klimanetværket Zero Carbon Network og er yderst begejstret for projeket.
Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen (V) er ambassadør for klimanetværket Zero Carbon Network og er yderst begejstret for projeket.
Anne Burlund

Virksomhederne skal også kunne se en økonomisk fordel i det, og hvis de kan kombinere klima- og miljøhensyn med en god bundlinje, så er det jo en ren win-win situation.

Niels Ulrich Hermansen (V)
Borgmester i Ringsted
Fakta
Zero Carbon Network 

Zero Carbon Network er et initiativ for virksomheder i Region Sjælland, der arbejder aktivt med at reducere deres klimapåvirkning. Projektet blev sat i søen i 2008 og er støttet af Vækstforum Sjælland og Regionsrådet for Region Sjælland. Alle virksomheder, der indgår i netværket forpligter sig til at udarbejde en klimastrategi, et klimaregnskab, reducere sit CO2-udslip og øge kendskabet til projektet.

Formålet med projektet, der indtil videre kører til udgangen af 2010, er at gennemføre en koordineret klimaindsats i regionens små og mellemstore virksomheder, og indtil nu har hele 31 virksomheder tilmeldt sig netværket.

Det er også projektets opgave at koordinere klimaindsatsen med regionens kommuner og formidle værktøjer, resultater og erfaringer til det øvrige erhvervsliv.


Kilde: www.zero-carbon.dk
Klimaet er som Titanic. Der er problemer på broen, og ingen beslutter i tide, om skibet skal styres mod højre eller venstre, selvom alle ved, at et kæmpe isbjerg lurer i horisonten. Med denne metafor indledte Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen (V), klimanetværket Zero Carbon Networks konference i Roskilde torsdag i sidste uge.

Konferencen satte fokus på, hvordan virksomheder kan optimere deres konkurrenceevne igennem en skarp energi- og klimaprofil, og både virksomheder fra regionen og klima- og energiminister Lykke Friis (V) bød ind med debatoplæg til diskussion.

Der skal handles hurtigt
Niels Ulrich Hermansen, der udover sit borgmesterjob er ambassadør for Zero Carbon Network, gav i sin velkomst et opråb om, at der skal handles hurtigt, hvis ikke vi skal styre lige lukt ind i isbjerget.

Som ambassadør laver han oplysningskampagner for at gøre opmærksom på, hvilke fordele virksomhederne får ud af at være med - både miljømæssigt og økonomisk:

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024