Zelenskyj beder Europa om at give ham vinger, men får ingen klare løfter om kampfly endnu
”Hjælp os finde vejen hjem til Europa,” siger Ukraines præsident i en historisk tale til EU-Parlamentet efter besøg i London og Paris, hvor Volodymyr Zelenskyj har bønfaldt de europæiske regeringer om at sende kampfly.
![Ukraines leder, Volodymyr Zelenskyj, talte torsdag formiddag til Europa-Parlamentet i Bruxelles.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/266562/106652.jpg)
![Thomas Lauritzen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5018-thomas-lauritzen-2-48.jpg)
Thomas Lauritzen
Europa-analytikerBRUXELLES: Medlemmerne af Europa-Parlamentet må have ømme hænder efter at have klappet så meget og så længe af en lille mand i grønne militærbukser og sort trøje, at man aldrig har set noget helt mage til i EU’s folkeforsamling.
”Dette er vores Europa, vores måde at leve på. For Ukraine er dette vejen hjem. Nu er jeg her – for at forsvare mit folks vej hjem til Europa,” sagde den ukrainske præsident i en følelsesladet tale til Parlamentet torsdag formiddag.
Dette er vores Europa, vores måde at leve på. For Ukraine er dette vejen hjem.
Volodymyr Zelenskyj
Ukraines præsident