Danmarks grønne regnemodel, GrønREFORM, vil ikke kunne give nye erkendelser om enkelte infrastrukturprojekter, men kan til gengæld give perspektiv på de langsigtede effekter af investeringer i veje og baner, forklarer professor Peter Birch Sørensen. Transportministeriet finder det "ikke meningsfuldt" at bruge modellen til genberegninger af Infrastrukturaftalens projekter.