Ida Auken
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Sikrer EU’s CO2-kvoteordning og Carbon Border Adjustment, at varer produceret med et lavt CO2-aftryk kan konkurrere med andre tilsvarende varer?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, Spørgsmål 372

Vil ministeren oplyse, om EU’s CO2-kvoteordning og Carbon Border Adjustment sikrer, at varer og produkter produceret med et lavt CO2-aftryk kan konkurrere med andre tilsvarende varer og produkter produceret med et højere CO2-aftryk? Der henvises til foretræde for MOF den 17. april 2024, jf. MOF alm. del – bilag 412.

Svar fra mandag den 13. maj 2024

EU’s CO2-kvoteordning (ETS) indebærer, at virksomheder i de omfattede sektorer i EU skal betale kvoter for deres drivhusgasudledninger. Det er således dyrere at producere ETS-omfattede produkter med høj CO2-udledning ift. tilsvarende produkter med en lavere CO2-udledning i EU.

EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) medfører, at importører af varer i kategorierne jern og stål, aluminium, cement, gødningsstoffer, brint, elektricitet vil skulle betale et CO2-bidrag ved import til EU for emissioner i forbindelse med produktionen af disse produkter fra 1. januar 2026. CBAM vil således bidrage til at ensrette konkurrenceforholdene mellem virksomheder i EU og uden for EU på det europæiske marked for de omfattede varekategorier.

ETS og CBAM medfører således, at produkter med lave CO2-udledninger alt andet lige vil være billigere end tilsvarende produkter med højere CO2-udledninger.

Det bemærkes dog, at konkurrencedygtigheden af et givent produkt også afhænger af mange andre faktorer end omkostninger via ETS og CBAM.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024