Juraprofessor: Sådan er mulighederne for forbud mod kønsopdelt svømning

Trods ligestillingslovens åbenhed for at opdele kønnene i forbindelse med idrætsaktiviteter er udgangspunktet, hvad angår idrætsaktiviteter i kommunalt regi, at disse er tilgængelige for begge køn.

Vil en kommune give mulighed for kønsopdelt svømning, kan dette i et vist omfang gøres gennem udstedelse af anstaltsanordninger. Udstedelsen af sådanne er en mulighed for kommunerne, men ikke en pligt. Vil lovgivningsmagten hindre kommunernes adgang, vil det kræve et udtrykkeligt forbud mod anordninger med dette indhold.

Folkeoplysningen

Når svømmeklubber benytter kommunale haller som ramme om deres aktiviteter, sker det ofte med folkeoplysningsloven som grundlag.

Folkeoplysningsloven er ikke et oplagt redskab, hvis ønsket er at hindre kønsopdelt svømning.

Karsten Naundrup Olesen
Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

For folkeoplysningsloven er udgangspunktet, at de støttemodtagende foreninger har ret til egen forvaltning af økonomiske tilskud efter loven og til selv at planlægge de støttede aktiviteter, så længe de holder sig inden for de rammer, der er fastsat i eller i medfør af loven.

Loven selv indeholder ikke regulering af specifikke forhold som mulig kønsopdelt udøvelse af aktiviteter. Det kan ikke afvises, at den enkelte kommune kan regulere spørgsmålet i de regler om tilskud og om anvisning af faciliteter, som kommunerne selv skal udarbejde og offentliggøre.

Men med det nævnte udgangspunkt synes folkeoplysningsloven ikke at være et oplagt redskab, hvis ønsket er at hindre kønsopdelt svømning.

Sammenfattende er retsstillingen i forhold til kønsopdelt svømning i kommunale haller sådan, at aktiviteter i kommunalt regi i udgangspunktet ikke er opdelt, men at opdeling kan vælges af den enkelte kommune.

For aktiviteter i klubregi er udgangspunktet, at klubberne selv tilrettelægger deres aktiviteter, og kan kommunerne regulere spørgsmålet med virkning for klubberne, er det frivilligt, om kommunerne vil gøre det.

Bør overveje tre faktorer

Hvis lovgivningsmagten ønsker det, kan gældende regler ændres, og helt ny regulering kan komme til. Inden man tyr til noget sådant i den foreliggende sag, synes jeg, man skal overveje mindst tre faktorer.

For det første skal man overveje problemets omfang.

Som nævnt er det angiveligt ikke et stort antal kommuner, hvor der findes adgang til kønsopdelt svømning. Og hvis det ikke er det faktiske omfang, man bruger til at vurdere problemets omfang, men i stedet den tilgang til samkvemmet mellem kønnene, som den kønsopdelte svømning kan ses som udtryk for, skal man overveje ikke at gribe ind over for svømmeaktiviteterne, men i stedet overfor netop det bagvedliggende fænomen.

Kønsopdelt eller ej, har det at kunne komme til svømning nogle gevinster for alle.

Den næste faktor, som skal overvejes forud for et eventuelt reguleringstiltag, er udsigten til at opnå det ønske resultat og omkostningerne herved.

Det vil blive vanskeligt at udforme en regulering, som hindrer kønsopdelt svømning baseret på en religiøs overbevisning, men kun det.

Hvordan hindres damehold oprettet af religiøse grunde, uden at blufærdige/kropsreserverede kvinder, som både tidligere og i dag finder glæde ved at kunne svømme udelukkende sammen med andre kvinder, bliver frataget muligheden for en tur i bassinet?

Den tredje faktor til overvejelse er knyttet til det selvstyre, som de danske kommuner arbejder under.

Kommunerne er tæt på den konkrete virkelighed, og har ofte gode forudsætninger for at vurdere, hvilke tiltag der vil virke.

Karsten Naundrup Olesen
Professor, Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Ikke at dette grundfæstede princip kan siges at blive knægtet alene ved en central regulering af, hvordan de kommunale svømmehaller bliver anvendt, dertil er selvstyrets indhold alt for udefinerbart. Men det er værd at hæfte sig ved, at der er en grund til, at princippet er nævnt i grundloven og håndhævet lige siden dennes vedtagelse i 1849.

Kommunerne er tæt på den konkrete virkelighed i de enkelte områder af landet, og har ofte gode forudsætninger for at vurdere, hvilke tiltag der vil have hvilken effekt. Yderligere kan man ved at overlade beslutninger til kommunerne også sikre lokaldemokrati, hvilket også er en dansk samfundsværdi.

At kønsopdelt svømning gennem mange år har kunnet fungere upåagtet, sådan som det er tilfældet, er måske en fin illustration af, at kommunerne har haft gehør, og på dette område har formået at håndtere de praktiske detaljer, som er med til at sikre flest mulige borger adgang til at nyde glæden ved at kunne tage en svømmetur.