Kritiske borgmestre vinder alligevel på udligning

Flere borgmestre var hurtigt ude med riven over for den nye udligningsreform. De mente, at de var blevet lovet langt mere, end de faktisk ville få. Enkelte kommuner annoncerede endog store milliontab på reformen.

Helt så slemt kommer det alligevel ikke til at gå.

Således viser nye tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, at den såkaldte Robin Hood-reform reelt lever op til sit navn.

Blandt andet fremlagde Hjørring Kommune sine regne beregninger, der viste, at kommunen i 2013 ville tabe 70 mio. kr. i stedet for at vinde 14,9 mio. kr., som kommunen følte, den var blevet stillet i udsigt.

Men de nye tal fra ministeriet viser, at kommunen vinder godt 13,2 mio. kr. i 2013 på reformen.

Hjørring Kommunes Borgmester, Arne Boelt (S), anerkender, at de nye tal viser, at udligningsreformen giver kommunen flere penge, end hvis den ikke havde været der. Men alligevel ser han ingen grund til at glæde sig.

"Vi skal i alt spare 72 mio. kr. på borgerservice i 2013, så kan man kalde det skat eller udligning. Jeg er ligeglad. Bundlinjen er, at vi får mindre i tilskud i år, mens rige og velstillede kommuner som Roskilde og København får mere. Det hænger ikke sammen, og det behøver man ikke have gået på universitetet for at forstå," siger han til Altinget | Kommunal.

Ingen gennemsigtighed 
Udligningsreformen blev forhandlet på plads i maj mellem regeringen og Enhedslisten og har i løbet af august været udsat fra kritik fra flere af landets borgmestre. En af dem er Ib Terp (S), der er borgmester i Brøndby Kommune.

"Det er korrekt, at vi ikke taber på reformen, men vi var blevet stillet mere i udsigt, end vi fik. Jeg vil ikke trække kritikken tilbage. Resultatet er utilfredsstillende og ugennemsigtigt," siger han.

I de første beregninger fra ministeriet stod Brøndby Kommune til at vinde cirka 32 mio. kr. ved udligningsreformen, hvis den altså var trådt i kraft i 2012. I 2013 står kommunen til at vinde 19,7 mio. kr. på reformen.

Ib Terp mener, det største problem er, at beregningerne bag den kommunale udligning er alt for komplicerede. Blandt andet tælles et parameter som antallet af folk med en psykisk lidelse med, når man flytter penge mellem kommunerne. Her har Sundhedsstyrelsen vurderet, at denne gruppe vil falde med ti procent i 2013.

"Sådan et fald ville være et mirakel og er langt fra vores opfattelse af virkeligheden. Den kommunale udligning er stadig ikke gennemsigtig, og derfor vil jeg opfordre politikerne til at gøre systemet mere gennemskueligt. F.eks. ved at give os mulighed for at tjekke alle data bag udligningen vil vi kunne bidrage til at fremskaffe de rigtige tal," siger han.

Politisk glæde og betænkelighed
Socialdemokraternes kommunalordfører, Simon Kollerup, er glad for, at udligningsreformen også "i sidste ende beholder sin Robin Hood-profil". Men han er på linje med Ib Terp i forhold til gennemsigtighed.

"Systemet er for ugennemskueligt i dag. Derfor bør det gøres mere overskueligt og gennemsigtigt, men vi skal holde fast i, at systemet i dag fanger de sociale udfordringer i kommuner godt ind. Ændringer må ikke ske på bekostning af det," siger han.

Også Venstres ditto, Jacob Jensen, er tilfreds med, at kommunerne ikke er så ilde stedt alligevel.

"Selvom de nye tal viser, at kommunerne bør afvente de officielle tal fra ministeriet, har usikkerheden været reel. Midt i en budgetlægningsfase, som kommunerne er igang med, er det enormt forstyrrende og frustrerende, at man ikke ved, om man har vundet eller tabt," siger han.

På onsdag skal økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) i samråd for at forklare virkningerne af kommunalreformen, og her vil Jacob Jensen have ministeren til at redegøre for, hvorfor kommunerne først nu kender effekten af udligningsreformen.

Det er korrekt, at vi ikke taber på reformen, men vi var blevet stillet mere i udsigt, end vi fik. Jeg vil ikke trække kritikken tilbage. Resultatet er utilfredsstillende og ugennemsigtigt.

Ib Terp (S)
Borgmester i Brøndby Kommune

Sender aben videre
Ifølge seniorforsker Kurt Houlberg fra Det Nationale Analyse- og Forskningsinstitut for Kommuner og Regioner viser de nye tal overordnet, at udligningsreformen virker efter hensigten.

Kommunernes tilsyneladende fejlagtige udmeldinger skyldes ifølge ham en sammenblanding af konsekvenserne af udligningsreformen med konsekvenserne af, at den samlede tilskuds- og udligningspulje er blevet mindre i forhold til sidste år blandt andet på grund af voksende skatteindtægter i kommunerne.

Udligningsreformen har dog været et nemt offer for lokalpolitikerne, der har haft interesse i at sende aben videre, mener han:

"Men der er ingen tvivl om, at nogle kommuner har fået sig et chok over, at de fik mindre i tilskud samme år, som udligningsreformen trådte i kraft. Derfor kan det være belejligt for kommunalpolitikerne at give udligningsreformen skylden, når kommende besparelser skal forklares for borgerne."

På fredag bliver det offentliggjort, hvilke kommuner der får del i en ny pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner, som også er en del af udligningsreformen.