Mens vi venter på en ny kurs og tone ...

Det blev ved finanslovsfremlæggelsen fremhævet, at regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan man på et senere tidspunkt kan indføre krav om minimums-normeringer i daginstitutionerne. Nu går ordene drøftelse og krav ikke hånd-i-hånd i mine ører. Enten drøfter man, eller også er der krav.

Trine Nebel Schou (R)
Formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune

Af Trine Nebel Schou
Formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune (R)

Så fik vi ny finanslov, og der har formentlig været andre kommunalpolitikere end mig, som ventede resultatet med en vis interesse. Regeringen har lovet en ny kurs, og ikke mindst en ny tone i samtalen med kommunerne. Hvordan ville sådan en ny kurs og tone mon forplante sig til finansloven, tænkte jeg derfor spændt. Fordi min 'egen' partiformand, Margrethe Vestager, er blevet 'kommuneminister', var min interesse ikke just mindre.

Så kom den - finansloven
Finansloven kom, Bjarne Corydon præsenterede, Enhedslisten blev rost, 'kommuneministeren' var tilfreds, og beslutningen om 500 millioner til 1500 flere pædagoger i landets vuggestuer og børnehaver blev fremhævet som en kommunal godbid. Tag ikke fejl. Jeg holder meget af godbidder. Også kommunale godbidder. Jeg kan bare godt lide, at varedeklarationen er tydelig, inden jeg sætter mine kommunale tænder i dem. I forhold til eventuelle finanslovsgodbidder håbede jeg, at forskellen på den gamle regering og den nye regering ville være tydelig.

Kursen og tonen
Det blev ved finanslovsfremlæggelsen fremhævet, at regeringen vil drøfte med kommunerne, hvordan man på et senere tidspunkt kan indføre krav om minimums-normeringer i daginstitutionerne. Nu går ordene drøftelse og krav ikke hånd-i-hånd i mine ører. Enten drøfter man, eller også er der krav. Og så er vi tilbage ved min forventning til en ny kurs og en tone i samtalen med kommunerne. I mange år har det været kutyme at kommunerne blev sat til at udføre regeringens politik. Det kan man være for eller imod. Jeg er imod. Jeg er til gengæld for et udstrakt kommunalt selvstyre. Jeg er også for, at man kalder en skovl for en skovl, en spade for en spade og en flig af en pædagog for... en flig af en pædagog. Lad mig uddybe...:

De faktiske forhold i kommuneindustrien
I Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor jeg er formand for Børne- og Ungdomsudvalget, har vi knap 50 daginstitutioner. Lad os for at gøre regnestykket nemt lade som om, at der er tale om lige store institutioner. Og lad os så kigge på de 1500 finanslovs-pædagoger. Jeg ved som kommunal tommelfinger-regel, at jeg skal dividere med 100 for at anslå, hvad udmeldte landspolitiske tal omtrentligt betyder for Lyngby-Taarbæk Kommune. I dette tilfælde med de 1500 nye pædagoger kan jeg altså i runde tal regne med en tilgang på 15 pædagoger til min kommunes knap 50 daginstitutioner. Det svarer - for billedets skyld - til mindre end en 1/3-del pædagog mere til hver af Lyngby-Taarbæk Kommunes daginstitutioner. Misforstå mig ikke. Jeg er glad for hver en flig af en ny pædagog, jeg kan få tilført. Jo flere pædagoger, jo bedre for børnene. Mit forbehold går alene på kommunikationen.

Kommunikation og politik er ikke for svage sjæle
Kunne det tænkes, at der sidder forældre (læs: vælgere), der nu går rundt i forventning om, at der tilføres flere pædagoger til deres barns daginstitution? Måske. Hvis nu disse forældre bliver skuffede over, at deres barns daginstitution kun får tilført en flig af en pædagog, og ikke en hel pædagog, hvor går de så hen og kommunikerer deres skuffelse? Det gør de til deres kommunalpolitikere, for det er dem, der sætter rammerne i de kommunale daginstitutioner. Den dialog tager jeg gerne med forældrene. Mine muligheder for at føre en fair dialog med forældrene afhænger dog af, om de har forstået de landspolitiske udmeldinger: At de kun får en flig af en pædagog!

Når kommunerne skal udføre regeringens politik
Skulle forældrene i landets mange, mange børneinstitutioner have fået en opfattelse af, at NU sker der en forbedring med normeringerne, så er der desværre ikke noget nyt under solen. Sådan har det været i mange år, hvor den tidligere regering igen og igen forsømte at fortælle vælgerne, hvornår der skulle spises brød til. Jeg håber ikke, den nye regering fristes af dén vane. For viser det sig, at borgerne alligevel ikke har forstået, at finansloven kun beriger dem med en flig af en pædagog og ikke tilnærmelsesvis en hel pædagog, så er der stadig, som også tilfældet var med den gamle regering, et klart forbedringspotentiale i den varslede nye kurs og nye tone i forhold til, hvordan regeringen behandler landets kommuner.