Debat

Vive-forskere: Det kan undre, at der ikke er mere politisk fokus på kommunernes størrelse

Det er dyrere for små kommuner at levere service til borgerne på mange af de kommunale velfærdsområder. Betydningen af kommunestørrelse ser dog ud til at være gledet under den politiske radar i mange år, skriver Kurt Houlberg og Mathias Ruge.

På fem ud af ni undersøgte serviceområder er der generelle stordriftsfordele fra de indbyggermæssigt mindste til de største kommuner – og omvendt generelle smådriftsulemper for de små kommuner. På to af de undersøgte områder er der tillige specifikke smådriftsulemper for de fem små ø-kommuner, herunder Læsø Kommune, skriver Kurt Houlberg og Mathias Ruge.
På fem ud af ni undersøgte serviceområder er der generelle stordriftsfordele fra de indbyggermæssigt mindste til de største kommuner – og omvendt generelle smådriftsulemper for de små kommuner. På to af de undersøgte områder er der tillige specifikke smådriftsulemper for de fem små ø-kommuner, herunder Læsø Kommune, skriver Kurt Houlberg og Mathias Ruge.Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Kurt Houlberg
Mathias Ruge
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved kommunalreformen i 2007 blev det kommunale Danmarkskort ændret fra at have 271 kommuner til 98 kommuner. Udgangspunktet var, at de sammenlagte kommuner fik minimum 20.000 indbyggere.

Syv kommuner fik dog dispensation til at fortsætte som selvstændige kommuner med under 20.000 indbyggere mod, at de på de specialiserede opgaveområder indgik et forpligtende samarbejde med en større nabokommune. Ud over de fem små ø-kommuner Ærø, Samsø, Fanø, Læsø og Langeland gælder det Dragør og Vallensbæk Kommuner.

Siden har befolkningsudviklingen også bragt indbyggertallene i Lemvig, Morsø og Struer kommuner tæt på eller under 20.000 indbyggere.

Økonomiske og faglige stordriftsfordele var væsentlige argumenter for at lægge kommuner sammen i 2007, og i dag er de små kommuner relativt mindre i forhold til de andre kommuner end før kommunalreformen.

Derfor kan det undre, at spørgsmålet om kommunestørrelse ikke har haft politisk fokus i årene efter kommunalreformen. I modsætning til før kommunalreformen er der eksempelvis ikke i den nuværende udligningsordning nogle kriterier, der sigter på at opfange de udgiftsbehov, der knytter sig til at være en indbyggermæssigt lille kommune.

Læs også

Økonomiske smådriftsulemper

En nylig undersøgelse fra Vive viser, at der er økonomiske stordriftsfordele i kommunal serviceproduktion i den nuværende kommunestruktur.

Om undersøgelsen

Vive har undersøgt, hvilken betydning kommunestørrelsen har for udgifterne på ni centrale kommunale serviceområder, når der er taget højde for forskelle i kommunernes velstand, befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning og andre strukturelle forhold.

De ni områder udgør tilsammen 95 procent af kommunernes samlede serviceudgifter.

Læs mere om undersøgelsen her.

På fem af de ni undersøgte serviceområder er der generelle stordriftsfordele fra de indbyggermæssigt mindste til de største kommuner – og omvendt generelle smådriftsulemper for de små kommuner. På to af de undersøgte områder er der tillige specifikke smådriftsulemper for de fem små ø-kommuner.

Stordriftsfordelene er størst på administrationsområdet og næststørst på folkeskoleområdet. Hertil kommer stordriftsfordele på vej-, kultur/fritids-, sundhedspleje/tandpleje- og dagtilbudsområdet.

Smådriftsulemperne er mest udtalte for de små kommuner, og stordriftsfordelene aftager, i takt med at kommunestørrelsen stiger.

En kommune af Fanø Kommunes størrelse har til illustration sammenlagt smådriftsulemper på tværs af de ni serviceområder på knap 6.900 kroner per indbygger i forhold til en kommune med en gennemsnitlig kommunestørrelse, mens en kommune af Vejle Kommunes størrelse tilsvarende har stordriftsfordele på knap 1.200 kroner per indbygger.

Smådriftsulemperne på de kommunale serviceområder giver en række økonomiske udfordringer for de små kommuner og betyder isoleret set, at de små kommuner har vanskeligere vilkår for at levere service til borgerne.

Spørgsmål om kommunestruktur

Man kan forestille sig en række mulige greb, hvis der politisk er et ønske om at imødegå de økonomiske smådriftsulemper i de små kommuner.

En anden mulighed for at kompensere de små kommuner kan være at inddrage et kriterie for smådriftsbetingede udgiftsbehov i udligningssystemet.

Kurt Houlberg og Mathias Ruge
Hhv. forskningsprofessor og senioranalytiker, Vive

Eksempelvis kan man forestille sig, at spørgsmålet om kommunestrukturen igen kom på den politiske dagsorden med overvejelser om, hvorvidt nogle af de små kommuner er for små til at løse de kommunale opgaver med den nuværende opgaveportefølje.

En sådan diskussion kan også blive aktualiseret, hvis de igangværende overvejelser om en ny struktur og opgavefordeling på sundhedsområdet fører til, at kommunerne får flere eller færre opgaver på sundheds- og omsorgsområdet.

Ved at sammenlægge de mindste kommuner med større nabokommuner vil det formodentlig være muligt at realisere nogle administrative stordriftsfordele, ligesom det var tilfældet ved kommunesammenlægningerne i 2007.

Mulighed for kompensation

Det er imidlertid også vigtigt at være opmærksom på, at en række af smådriftsulemperne i den kommunale serviceproduktion ikke vil forsvinde ved at nedlægge de små kommuner, særligt ikke i de mere tyndt befolkede dele af landet og på de små øer.

Temadebat

Regeringens Sundhedsstrukturkommission er blevet bedt om at holde sig fra at foreslå ændringer i kommunestrukturen.

Men er det en god ide at holde netop spørgsmål om kommunestørrelse uden for arbejdet med at planlægge den fremtidige indretning af sundhedsvæsnet?

Og burde man også overveje kommunernes størrelse i forhold til andre borgernære velfærdsområder som for eksempel social- og handicapområdet?

Det spørger Altinget Kommunal en række aktører om i denne temadebat.

Vil du deltage i debatten? Skriv til [email protected]

Der vil også for en større sammenlagt kommune være smådriftsulemper ved for eksempel at skulle drive en (lille) skole, dagtilbud og kulturtilbud på Ærø, Samsø, Fanø, Læsø og Langeland.

En anden mulighed for at kompensere de små kommuner kan være at inddrage et kriterie for smådriftsbetingede udgiftsbehov i udligningssystemet.

Det kan for eksempel være med inspiration fra det grundtillæg, der indgik i udligningssystemet før kommunalreformen i 2007. Tillægget var lige stort for alle kommuner og sigtede netop mod at kompensere små kommuner for deres smådriftsulemper på blandt andet administrationsområdet.

Under alle omstændigheder er det i sidste ende et politisk spørgsmål om – og i givet fald hvordan – man skal prøve at kompensere de små kommuner for deres smådriftsulemper for eksempel gennem udligningssystemet. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kurt Houlberg

Professor, Vive
cand.phil. i samfundsfag (Odense Uni. 1988), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1989), ph.d. i statskundskab (SDU 2007)

Mathias Ruge

Senioranalytiker, Vive
cand. scient.pol.

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024