Aktører: Coronakrisen har vist, at der mangler en national idrætspolitik
DEBAT: Der er ikke brug for et selvstændigt ministerium. Men idrætten skal opprioriteres - både i Kulturministeriet og på Christiansborg, skriver tre repræsentanter fra landets idrætsanlæg.
Se indlæggets forfattere i boksen til højre
Coronakrisen har understreget et behov for at sætte endnu mere fokus på vores fælles idræts- og fritidsliv.
IFFD (Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark), HI (Brancheorganisation for ledende medarbejdere i idræts-, kultur- og fritidssektoren) og Danske Svømmebade har siden slutningen af marts deltaget i Kulturministeriets sektorpartnerskab for breddeidræt.
Det har vi gjort med stor glæde. Her har vi arbejdet for at skabe ensartede retningslinjer og for at sikre, at alle dele af idrætssektoren bliver hørt.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Det har været et vigtigt arbejde, som blandt andet har skabt grundlag for mange af de hjælpepakker, der er blevet udformet til sektoren.
Et decideret Idrætsministerium?
Men arbejdet og vores mange erfaringer har også skabt stor frustration. Coronakrisen har nemlig tydeliggjort, at der fra landspolitisk hold ikke findes nogen overordnet idrætspolitik.
Idrætten skal opprioriteres på den politiske dagsorden og italesættes gennem egentlige politiske visioner.
Se indlæggets forfattere i boksen til højre
At Kulturministeriet desuden har vist sig at være underbemandet og har manglet kræfter på idrætsområdet, forstærker kun det ærgerlige billede.
I medierne har det udmøntet sig i en interessant diskussion om kulturbegrebet og idrættens plads heri. Det medførte blandt andet, at Radikale i sommer luftede tanker om et decideret Idrætsministerium.
Disse idéer er sidenhen blevet fulgt op af Idrættens Analyseinstitut. Tankerne harmonerer på mange måder med den måde, vores tre organisationer opfatter situationen på.
Embedsværket skal styrkes
IFFD, HI og Danske Svømmebade repræsenterer landets idrætsanlæg og de adskillige mennesker, der arbejder i faciliteterne.
Vores erfaringer fra coronakrisen og det politiske arbejde har forstærket vores opfattelse af, at der skal sættes skarpere fokus på den nationale idrætspolitik og tilføres yderligere kræfter til idrætten på Christiansborg.
Vi mener ikke, at der er behov for et decideret Idrætsministerium. Et sådant ministerium vil blive for småt, og den pågældende minister vil få svært ved at slå igennem.
I stedet foreslår vi, at embedsværket styrkes, og at politikerne og partierne udvikler selvstændige, ambitiøse idrætspolitikker. For hvad vil vi i grunden med idrætten? Og hvad vil de politiske partier?
Handling og nytænkning
Fra gangene på Christiansborg forlyder det, at man vil styrke idrætten og sikre, at der bliver lige så mange aktiviteter at vende tilbage til som før krisen. Hvis det er tilfældet, har vi brug for handling og nytænkning.
Idrætten skal opprioriteres på den politiske dagsorden og italesættes gennem egentlige politiske visioner.
Derudover skal Kulturministeriet tilføres nye og flere kræfter, så man får en større chance for at navigere i den mangfoldige verden, som idræts- og fritidssektoren må siges at være.
På den måde mener vi, at vi i fællesskab kan styrke idrætssektoren.
Indlægget er underskrevet af
Henrik Hvidesten, formand for IFFD (Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark) og borgmester i Ringsted Kommune for Venstre.
Henrik Høy-Caspersen, formand for HI (Brancheorganisation for ledende medarbejdere i idræts- kultur- og fritidssektoren).
Lars Norring, formand for Danske Svømmebade