Debat

Dansk Musiker Forbund: Sexisme-dokumentar er et kraftigt wakeup call

Det er meget tydeligt, at det endnu en gang er de asymmetriske og ulige magtforhold i branchen, der med udgangspunkt i status og anerkendelse gør det muligt for enkelte aktører at lave grænseoverskridende handlinger med sexistiske motiver, skriver Thomas Sandberg.

Når vi konfronteres med den sexistiske kultur i musikbranchen, bliver det tydeligt, hvordan de prekære og udsatte arbejdsforhold danner et giftigt grundlag for magtmisbrug og efterfølgende tavshedskultur, skriver Thomas Sandberg.
Når vi konfronteres med den sexistiske kultur i musikbranchen, bliver det tydeligt, hvordan de prekære og udsatte arbejdsforhold danner et giftigt grundlag for magtmisbrug og efterfølgende tavshedskultur, skriver Thomas Sandberg.Foto: Büro Jantzen/Dansk Musiker Forbund
Thomas Sandberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Efter at have set de to dokumentarudsendelser ”Sexisme i Musikbranchen” er jeg dybt rystet over, hvad der bliver blotlagt af vidnesbyrd og beretninger om oplevet grænseoverskridende og sexistisk adfærd.

Det er både modigt og vigtigt, at deltagerne i udsendelsen står frem, og det er lige så vigtigt at vi alle slutter op med fuld støtte og opbakning.

Desværre er det ikke ny viden. Adskillige rapporter dokumenterer, at der er et stort problem.

Sexismen i musikbranchen er strukturel og findes i hele branchen. De to aktører fra DR-dokumentaren er eksempler på en kultur, som vi ikke skal acceptere.

Vi er langt fra målet om en inkluderende musikbranche, hvor der er lige adgang for alle uanset køn eller seksualitet.

Thomas Sandberg
Forperson, Dansk Musiker Forbund

Men vores problemer i branchen er for store og vigtige til at handle om enkeltpersoner.

Et ordentligt wakeup-call

Dokumentaren er endnu et kraftigt wakeup-call til os alle i organisationerne om, at vi er langt fra målet om en inkluderende musikbranche, hvor der er lige adgang for alle uanset køn eller seksualitet, og hvor respektfuld adfærd er et fælles og umisforståeligt credo for alle aktører.

Hver gang vi konfronteres med den skæve kønsfordeling og den sexistiske kultur i musikbranchen, bliver det tydeligt, hvordan de prekære og udsatte arbejdsforhold, som langt de fleste arbejder under, danner et giftigt grundlag for både magtmisbrug og efterfølgende tavshedskultur.

Det er nemlig meget tydeligt, at det endnu en gang er de asymmetriske og ulige magtforhold i branchen, der med udgangspunkt i status og anerkendelse gør det muligt for enkelte aktører at lave grænseoverskridende handlinger med sexistiske motiver.

Når kapitalen udgøres af de enkelte aktørers følelsesmæssige passion for musikken med den personlige integritet som valuta, er det starten på en farlig glidebane, der stiller store krav til den struktur og kultur, som danner omridset.

Læs også

For hvad skal et ungt menneske, der er på vej ind eller ny i branchen, stille op overfor en ældre, erfaren og anerkendt aktør, der med venlighed, smiger og hjælpsomhed får navigeret sig helt ind i det følsomme tillidsrum, hvor overgrebet kan ske nærmest umærkeligt?

Hvor har jeg svigtet?

Jeg bliver ramt meget hårdt af disse beretninger og må tvinge mig selv til at reflektere over, hvor mit ansvar har svigtet i forhold til at dæmme op for forekomsten af denne adfærd.

En adfærd, som jeg ikke selv direkte har været vidne til, men det slår mig alligevel, om der mon er signaler eller tegn, som jeg burde have været opmærksom på og derefter handlet.

Det slår mig, om der mon er signaler eller tegn, som jeg burde have været opmærksom på og derefter handlet.

Thomas Sandberg
Forperson, Dansk Musiker Forbund

I Dansk Musiker Forbund har vi dygtige rådgivere og jurister, der er uddannede til netop dette område. Dem kan vores medlemmer altid ringe til.

Derudover har vi sammen med 15 andre organisationer dannet et netværket 'Trygt Rum,' hvor en anonym rådgivningstelefon kan rådgive de personer, der har været udsat for grænseoverskridende adfærd.

Her har vi også udgivet en handleguide til, hvordan man bør reagere, hvis man oplever grænseoverskridende adfærd. Den er et adfærdskodeks for branchen, som kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har efterlyst. Nu skal vi bare bruge den.

I 'Trygt Rum' netværket har vi givet hinanden håndslag på at vi skal stå endnu tættere sammen om at løse disse meget vigtige udfordringer i fællesskab og gerne med politisk støtte om nødvendigt.

Vi skal have en musikbranche med lige adgang på lige vilkår for alle, med en sund og givende omgangsform baseret på respekt for mangfoldigheden.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Sandberg

Forperson, Dansk Musiker Forbund, komponist, musiker, skuespiller, medlem af bestyrelsen for Dansk Komponistforening
diplomeksamen (Musikkonservatoriet 1994)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024