Dansk-sydkoreansk kulturudveksling styrkes med nye samarbejdsaftaler

KORT NYT: Danmark og Sydkorea indgår i denne uge tre samarbejdsaftaler, som skal styrke kultursamarbejdet mellem de to lande. Kulturministeren forventer, at det vil medføre et tættere samarbejde mellem danske og sydkoreanske kulturinstitutioner.

Sydkorea er et højt prioriteret vækstmarked, og med indgåelsen af de nye samarbejdsaftaler styrkes de kulturelle relationer mellem Danmark og Sydkorea betydeligt.

Marianne Jelved (R)
Kulturminister

Danske og sydkoreanske kunstnere, kuratorer og professionelle aktører inden for scenekunst, billedkunst og design får nu bedre muligheder for at samarbejde - trods en geografik afstand på 8000 kilometer, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. 

Dansk kunst og kultur oplever i disse år en voksende interesse i Sydkorea, og danske kunstnere og kulturinstitutioner retter derfor i stigende grad blikket mod den sydlige del af den koreanske halvø.

Designmuseum Danmark, HEART, Odense Bys Museer, Granhøj Dans, Dansk Danseteater, Teatercentrum og ASSITEJ er nogle af de danske kulturinstitutioner og -aktører, der lige nu arbejder tæt sammen med sydkoreanske partnere om konkrete arrangementer og projekter, som i 2014 og 2015 vil møde et sydkoreansk publikum.

Dokumentation

Fakta om de tre samarbejdsaftaler:
1. Aftale mellem Arts Council Korea og Kulturstyrelsen (2014-2018). Med aftalen styrkes samarbejdet inden for billedkunst, scenekunst, litteratur, musik, design, film m.m. Både i forhold til kultur- og kunstinstitutioner og i forhold til enkelte aktører og kunstnere lægger aftalen op til, at de bilaterale relationer skal udbygges og styrkes.

2. 2-årig aftale mellem Korean Arts Management Service (KAMS) og Kulturstyrelsen. Aftale om udveksling af kunstnere og professionelle aktører inden for scenekunst. Aktører udveksles inden for et program tilrettelagt af KAMS og Kulturstyrelsen i fællesskab. Det første år vil der være fokus på teater for børn og unge, det andet vil der være fokus på moderne dans.

3. Aftale mellem Korean Arts Management Service (KAMS) og Kulturstyrelsen. Aftale om udveksling af kuratorer, kunstnere, designere og professionelle aktører inden for billedkunst og design. Med aftalen understøttes videndeling, netværksdannelse og relationsopbygning inden for et program tilrettelagt af KAMS og Kulturstyrelsen i fællesskab.


Altinget logoKultur
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget kultur kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Kultur

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024