DI: DR skal ikke brede sig grænseløst

DR bør ikke bruge sine licenspenge på at konkurrere med private firmaer, der i forvejen kæmper for at drive en forretning på markedets betingelser, men i stedet sikre et seriøst Public Service-tilbud. 

Christian Hannibal
Chefkonsulent i DI ITEK

Af Christian Hannibal
Chefkonsulent i DI ITEK

Forhandlingerne om en ny medieaftale er lige om hjørnet, og positionerne tegnes tydeligt op. Senest af kulturminister Marianne Jelved, der flere gange har slået på tromme for, at DR skal have ubegrænsede udfoldelsesmuligheder for licenspengene. Så den samme amerikanske tv-serie, som sendes på det private TV3, bliver fluks til public service og kan streames på nettet, hvis blot DR har vist den.  

Fra DI’s side er budskabet klart: Hvis grænseløs vækst for DR bliver regeringens fremtidige mediepolitik, så vil det gå udover mangfoldighed i formidlingen af kultur, underholdning og nyheder, og det vil ramme væksten og jobskabelsen i de private virksomheder. Konsekvenser, der ikke umiddelbart kan ses som værende i forlængelse af regeringens politik.

DR skader konkurrencen
Hver gang DR breder sig, bliver der mindre plads til private virksomheder. DR har på fem år for eksempel tredoblet antallet af sendetimer og bevæget sig ind på kommercielt attraktive områder til børn og unge. Derfor er det en bekymrende melding fra kulturministeren, at selv det mest kulørte reality-program eller den mest kommercielle tv-serie bliver forvandlet til Public Service blot ved at få et DR-logo på sig.

Det er klart, at der med den holdning bliver mindre plads til private medier. Det er skadeligt for balancen og mangfoldigheden på mediemarkedet og kan kun medføre færre private arbejdspladser i den private medieindustri.

DI foreslår, at politikerne i stedet bakker op om en politik med ægte konkurrence og mangfoldighed. Regeringen kan eksempelvis starte med en målsætning om, at DR i højere grad skal fokusere på at producere de Public Service-kerneydelser, som de er så eminent gode til: nyhedsformidling, debat, drama og underholdning - altså made in Denmark.

DR bør ikke bruge sine licenspenge på at konkurrere med private firmaer, der i forvejen kæmper for at drive en forretning på markedets betingelser, men i stedet sikre et seriøst Public Service-tilbud.  

Det indebærer, at DR bør skrue ned for antallet af amerikanske film, tv-serier og reality-programmer. Her har de private kanaler masser af varer på hylderne, og der er derfor ingen grund til, at DR satser så stærkt på netop dette område.  

Men det indebærer også, at DR ikke skal bruge licenspenge på at lave en streaming-tjeneste, der kan konkurrere med YouBio, ViaPlay, Boxer Bio og andre streaming-tjenester, som private medier har investeret millioner af kroner i at udvikle og markedsføre. 

Politikerne afgør mediemarkedets fremtid 
I sidste uge kunne man læse i Altinget, at Maria Rørbye Rønn mente, at DR bestemt ikke var for store. Det hører ikke til kategorien af sensationer, at en (general-)direktør for et foretagende mener, at butikken ikke er stor nok. Det må man forvente af enhver. En busk breder sig også så meget, som den kan – det er op til gartneren at kontrollere busken, så den ikke kvæler de andre planter i haven.

Mediepolitikerne må sørge for, at der også bliver plads til roser, påskeliljer og tulipaner i medie-haven.

Valget er enkelt. Vi kan gøre de dominerende statslige medier endnu stærkere, eller vi kan trække i retning af vækst og balance. Vi håber, at Folketinget vælger det sidste.