Om  
Christian Friis Bach

Friis Bach stiller op i Frederikshavn

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) skifter kreds og stiller ved næste valg op til Folketinget i Nordjylland. Han skal dermed kæmpe med sin ministerkollega, Marianne Jelved.
Christian Juhl Mølgaard
Ministeren blev ved folketingsvalget i 2011 valgt i Nordsjælland, men nu har Christian Friis Bach sagt ja til en opfordring om at skifte. Det skriver Nordjyske Stiftstidende. "Min mor er født i Nordjylland, og jeg har en stærk familiemæssig tilknytning til landsdelen. Derfor har jeg hele tiden tænkt, at skulle jeg stille op et andet sted, skulle det være i Nordjylland," siger udviklingsministeren til avisen og fortsætter: "Det betyder noget, at man kender den storkreds, man er valgt i og skal repræsentere - og det betyder noget, at man kan forstå de mennesker, der har valgt én." Bestyrelsen for Radikales Frederikshavn-kreds vil ved et opstillingsmøde 19. marts enstemmigt indstille, at ministeren opstilles i kredsen. Kulturminister Marianne Jelved har i mange år været ene om at repræsentere de nordjyske radikale. Hun genopstiller ved næste valg og er - ifølge partiets nordjyske formand, Nicolaj Holm, - fortsat nordjysk spidskandidat. "Sidste gang var vi uhyre tæt på mandat nummer to. Og jeg tror, at den styrkelse af vores hold, som Christian Friis Bach er udtryk for, vil øge chancerne for at få to valgt," siger Nicolaj Holm til Nordjyske.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Friis Bach

MF (R), stifter, Warfair
cand.agro. (KVL 1992), ph.d. international økonomi (KVL 1996)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024