Her er den nye kulturpolitiske redegørelse

Kulturministeriet har lavet den første kulturpolitiske redegørelse i 25 år. Den viser blandt andet, at folkebibliotekerne og museerne har flotte besøgstal, og at danskernes brug af kulturtilbud er socialt skævt. Få overblikket her.

Den nye kulturpolitiske redegørelse er den første af sin slags i 25 år.
Den nye kulturpolitiske redegørelse er den første af sin slags i 25 år.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge Winding

Ni ud af ti danskere ser, læser eller lytter til nyheder i løbet af en uge.

Folkebibliotekerne havde 37 millioner fysiske besøg i 2019, og de højtuddannede bruger kulturtilbuddene oftest. 

Det er nogle af de konklusioner, som den nye - og første af sin slags i 25 år - kulturpolitiske redegørelse indeholder. 

Den kulturpolitiske redegørelse er udfærdiget af Kulturministeriet for at kaste lys over det danske kulturlivs tilstand.

Her får du overblik over det vigtigste indhold i den nye redegørelse.

Danskernes kulturforbrug

  • Musik, film, serier samt motion er blandt de mest populære kulturaktiviteter for danskerne. Hele 95 procent har eksempelvis lyttet til musik inden for de seneste tre måneder.

  • Hele 71 procent af danskerne over 16 år deltager i en kulturaktivitet uden for eget hjem. Her er biblioteket det mest benyttede.
  • Denne "kulturaktive" gruppe gør samtidigt også mere brug af kulturaktiviteter i eget hjem end resten af befolkningen. 
  • De mest benyttede kulturaktiviteter i eget hjem er at have hørt eller set nyheder, hvilket 95 procent af befolkningen har, og at have læst skønlitteratur, hvilket 65 procent af befolkningen har gjort.
Læs også

  • Uden for eget hjem er biblioteket den mest populære kulturaktivitet, som 40 procent af danskerne har besøgt inden for de seneste tre måneder. 25 procent har til sammenligning været i biografen inden for de seneste tre måneder.
  • I kølvandet på corona faldt kulturforbruget i 2020, men steg i 2022 markant. Eksempelvis har idrætsorganisationerne slået medlemsrekord med 2,7 millioner medlemmer i 2022.
  • Personer med en bachelor eller en lang videregående uddannelse benytter i væsentligt højere grad forskellige kulturtilbud end resten af befolkningen. Dyk ned i fordelingen i nedenstående grafik.

Kultur og økonomi

  • Sammenlagt bevilligede den offentlige sektor i alt 26,4 milliarder kroner i 2022 til kultur i Danmark. 15,1 milliarder kroner kom fra staten, mens godt 11,2 milliarder kroner kom fra kommunerne. De sidste ti år er niveauet af kulturbevillinger fastholdt på det samme niveau, når man fraregner inflation. 
  • Medier, biblioteker og litteratur fik den største bid af kagen med 37 procent af de offentlige bevillinger på kulturområdet. I den anden ende af skalaen finder man visuel kunst og design, der fik bevilliget 2 procent af de offentlige kulturmidler.
  • Nogle kommuner budgetterede væsentligt flere penge til kultur per indbygger end andre. Af nedenstående grafik fremgår de ti kommuner, der budgetterede henholdsvis mest og mindst.

  • De kulturelle erhverv havde i 2021 en samlet bruttoværditilvækst på 89 milliarder kroner, hvilket er 4,1 procent af den samlede danske bruttotilvækst. Bruttoværditilvækst er ligesom BNP et mål for vækst i den danske økonomi. Samtidigt beskæftigede de kulturelle erhverv cirka 169.000 personer og stod for en eksport på godt 29 milliarder kroner samme år.

De enkelte kulturområder

  • Folkebibliotekerne var med cirka 37 millioner besøg i 2019 blandt de mest besøgte kulturinstitutioner i Danmark. Der bevilliges årligt 2,6 milliarder kroner til folkebibliotekerne.
  • De statslige og statsanerkendte museer havde fra 2017-19 et gennemsnitligt årligt besøgstal på cirka 12 millioner årlige besøgende, hvilket i corona-årene fra 2020-2021 dog faldt til 7,7 millioner årlige besøgende. Staten bevilligede i 2022 cirka 960 millioner kroner til de danske museer. Den årlige statslige bevilling til de zoologiske anlæg er desuden på 40 millioner kroner.
  • Rigsarkivet modtog 230 millioner kroner i 2022. Udover Rigsarkivet findes der i Danmark 50 kommunale stadsarkiver samt 500 lokalarkiver. 
  • I Danmark findes der 35.000 beskyttede fortidsminder, hvoraf 28.000 er gravhøje. Det arkæologiske ansvar hviler på 27 museer, som foretager 1000-1200 såkaldte bygherrefinansierede arkæologiske forundersøgelser, der beløber sig til 150 millioner kroner årligt. I 2023 er der ligeledes en bevilling på 15,2 millioner kroner på finansloven til ekstra arkæologiske undersøgelser. 
  • Der er 7.000 fredede ejendomme i Danmark. Slots- og Kulturstyrelsen tillader årligt 1000 ændringer i ejendommene, og der er 42,6 millioner kroner på finansloven til bygningsarbejdet. 
  • Der var cirka 11.400 idrætsforeninger med hele 2.674.549 medlemmer i 2022. Staten tildeler årligt en bevilling på én milliard kroner til idrætsområdet, mens kommunerne årligt giver et tilskud på 4,3 milliarder kroner til idrætten.  
  • Det estimeres, at 1,6 millioner borgere i 2021 deltog i folkeoplysende aktiviteter i foreningerne. Den statslige bevilling til disse aktiviteter lå i 2022 på 970 millioner kroner.
  • De 68 folkehøjskoler i landet har 6.500 årselever, hvilket svarer til 45.000 enkeltpersoner fordelt ud på lange og korte kurser. Staten bevilligede i 2022 godt 800 millioner kroner til højskolerne, hvilket udgjorde 50 procent af skolernes indtægter. 
  • Statens bevilling til Statens kunstfond er på godt 573 millioner kroner. Pengene går til omkring 6.000 projekter årligt.
  • Litteraturområdet bevilliges 260 millioner kroner årligt, hvoraf 190 millioner kroner går til biblioteksafgift.
  • 57 procent af danskerne abonnerer på en musik-streamingstjeneste. Derudover gav Statens Kunstfond i 2020-2021 transportstøtte til cirka 1.700 koncerter, som ellers ikke ville kunne betale sig.
  • I 2021/2022 var der 920 produktioner inden for opera, ballet, musicals med videre i Danmark. De blev opført 14.900 gange foran 2,5 millioner tilskuere. Området får årligt godt 1,3 milliarder kroner i støtte fra Kulturministeriet.
  • Arkitekturen i Danmark modtager 12,7 millioner kroner årligt fra Statens Kunstfond. Derudover får Dansk Arkitekturcenter også støtte fra Kulturministeriet. Centeret havde i 2022 226.000 besøgende.
  • De videregående kunstneriske uddannelser modtog i 2022 450 millioner kroner i bevilling. Uddannelserne har årligt 1800 studenterårsværk.
  • I 2022 benyttede 93 procent af danskerne DR's tilbud mindst én gang om ugen. Samtidigt oplever de internationale streamingtjenester medlemsfremgang i Danmark. 
  • Biograferne solgte i 2022 cirka 10,2 millioner biografbilletter, og danskernes biograf- og filmforbrug ser ud til at være relativt konstant. I 2020 blev der samlet brugt 4,7 milliarder kroner på at producere 220 danske spillefilm i Danmark. 
  • Tech-giganterne har en stor indflydelse på danskernes hverdag. 70 procent af borgerne er bekymrede for misinformation online. Hele 86 procent af de 16-74-årige læser nyheder via internettet og på de sociale medier. Samtidigt er 5 procent af alle kommentarer på medier og politikeres Facebook-sider præget af sproglige angreb.
  • Dansk Kulturinstitut modtager årligt 15 millioner kroner fra Kulturministeriet. Instituttets formål er at facilitere kulturudveksling imellem Danmark og udlandet.

Læs hele den kulturpolitiske redegørelse her

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024