Tidligere fondsdirektør og konsulent: Flyt Naturhistorisk Museum ud af Københavns Universitet

Det er udtryk for manglende ordholdenhed og skadeligt for museets omdømme.

Når en ledelse, trods gentagne henvendelser, i årevis ignorerer behovet for at skaffe ordentlige magasiner til museets 14 millioner genstande, så de sikres forsvarligt, så er det også et udtryk for en forkert placering.

Kulturministeriet har i mere end ti år afkrævet de statsanerkendte museer seriøse handlingsplaner for magasinering, men på Københavns Universitet har Kulturministeriet ingen magt til at forhindre, at man ignorerer problemet.

Fordi museet er placeret i en større struktur, hvor man har et andet fokus og – for så vidt forståeligt – ikke ønsker at bruge midler fra forskning og uddannelse til magasiner.

Men netop fordi det er sådan, er løsningen ligetil: Ryk museet helt væk fra universitetet. Vi kan som samfund ikke leve med de mangelfulde magasinforhold, som reelt truer samlingerne.

Flyt museet til Kulturministeriet
Det gav derfor mening, at otte museumsledere inden for det naturhistoriske fagområde i 2023 opfordrede til en flytning af Statens Naturhistoriske Museum til Kulturministeriet for at styrke det samlede felt i Danmark.

De henviste blandt andet til en tilsvarende udskillelse i vores naboland Tyskland, hvor landets ledende naturhistoriske museum fra 2010 blev løsnet fra Humboldt Universitet og blev selvstændigt med en stor styrkelse af museet som resultat.

En utilsigtet konsekvens af placeringen under universitetet er, at museets økonomiske skæbne afhænger af andre faktorer end dets egen præstationer.

Bo Bøgeskov og Henrik Tvarnø
Hhv. konsulent og tidligere rektor, SDU

Universitetsloven omhandler ikke museumsdrift, så på Københavns Universitet er museet pragmatisk indplaceret som et institut på Det naturvidenskabelige Fakultet. Den placering giver ikke Statens Naturhistoriske Museum mulighed for at agere så frit som et museum på det niveau skal kunne.

I forhold til universitetets øvrige institutter har museet, jævnfør lovgivningen, helt andre opgaver. Som de øvrige institutter er museet ramme om god forskning, og der leveres undervisning til forskellige programmer.

Men hovedopgaven er at betjene den danske offentlighed ved løbende at formidle naturhistorie gennem fagligt funderede udstillinger og populære publikationer.

Det betyder en ganske anden drift med åbningstider, sikkerhedsindsatser ud over datasikkerhed, en helt anderledes personalesammensætning, mange besøgende – hvor antallet er ét af succeskriterierne, egen kontant indtjening og så videre. På mange måder en aparte størrelse sammenlignet med de øvrige institutter.

Ledelsen på fakultetet, der er ansat til at optimere forskning og undervisning målt med de indikatorer, der gælder her, står altså med en størrelse, der hverken kan eller skal vurderes alene på "gængse" kriterier.

En utilsigtet konsekvens af placeringen under universitetet er, at museets økonomiske skæbne afhænger af andre faktorer end dets egen præstationer. Som de øvrige universiteter har Københavns Universitet flere gange i de sidste ti år "set sit økonomiske grundlag reduceret."

Flere af reduktionerne har været led i politiske beslutninger med sigte på omlægninger inden for uddannelsesområdet, men får med Københavns Universitets interne udmøntning negativ effekt på museet, uagtet at det ikke er det politiske sigte. Dermed bliver museets vilkår intransparent for lovgiver.

En statslig institution
Der er flere kilder til at finansiere museets drift. Vi skal ikke gennemgå dem her, men blot nævne, at Statens Naturhistoriske Museums egentlige museumsbevilling på Finansloven ikke er blevet opjusteret i mange år.

Universitetets ledelse har til gengæld varslet en stor besparelse på museet fra 2025, som netop er begrundet i fakultetets forhold, ikke museets. Og det sker paradoksalt nok samtidig med, at staten øger sine bevillinger til museumsvæsenet.

Det er nu, der skal tages stilling til, hvor længe det er klogt at fastholde museet i en institution, der har andre formål, og tydeligt nedprioriterer museet særlige formål.

I en situation, hvor museumsområdet er under politisk behandling, hvor Statens Naturhistoriske Museum tager en helt ny museumsbygning i brug i 2026 og skal have ny direktør, er det et godt tidspunkt at etablere museet på linje med de to andre nationale hovedmuseer, så det får mulighed for at løfte alle sine opgaver optimalt.

Vi taler om et stærkt museum, der sagtens kan stå på egne ben.

Bo Bøgeskov og Henrik Tvarnø
Hhv. konsulent og tidligere rektor, SDU

I Folketinget er der netop indgået et bredt forlig om en museumsreform for de statsanerkendte museer, og det er i forlængelse heraf oplagt at se på denne sag.

Man skal altid forholde sig kritisk til, hvordan samfundets ressourcer anvendes, og insistere på, at de, der forvalter ressourcerne, gør det korrekt og transparent.

For Statens Naturhistoriske Museum gælder, at man fra en situation for fem år siden præget af mangel på transparens og konsekvens i økonomistyringen nu står med en god økonomi i veldokumenteret balance.

I denne periode har museet år for år haft et stigende besøgstal ved det registrerede billetsalg til udstillingerne, og et markant voksende besøgstal i Botanisk Have, hvor der traditionelt er fri entré. Der er styr på økonomien og succesfuld varetagelse af opgaven. Vi taler med andre ord om et stærkt museum, der sagtens kan stå på egne ben.

Naturhistoriske museer er populære verden over. De møder interessen for og viden om naturen – både dens mirakler og dens kritiske tilstand.

Den klassiske nysgerrighed og vor tids store naturrelaterede dagsorden giver et museum som Statens Naturhistoriske Museum langt større muligheder, end universitetet tilsyneladende ønsker at give plads til.

Samfundets interesser må i denne sag veje tungere end universitetets, og det må ikke blive en forhindring, at Københavns Universitet teknisk set ”ejer” en del af samlingerne, mens resten tilhører staten og os alle sammen. Universitetet er jo en del af samfundet.

Statens Naturhistoriske Museum bør gøres til en statslig institution på linje med Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Med en stærk forpligtelse til fortsat at give alle danske (og udenlandske) forskere og fagstuderende fuld adgang til samlingerne.

Statens Naturhistoriske Museum vil som selvstændig institution skulle have en ledelse, der udelukkende fokuserer på museets fagområde og formidlingsopgaver og løser dem alle til guldmedalje! Politisk kunne beslutningen gennemføres allerede i efteråret 2024, når de øvrige bestemmelser for museumsområdet vedtages.

De økonomiske mellemværender, der findes i forhold til universitetet, kan herefter løses inden for 12 måneder i forhandlinger mellem museet, universitetet og relevante ministerier. Københavns Universitet skal naturligvis kompenseres for dets investering i de bygninger, det må vinke farvel til.