Kulturministeriet godkender nye seniorhøjskoler
NYE FÆLLESSKABER: Flere seniorhøjskoler bliver nu omfattet af folkehøjskoleloven – og får dermed mere luft i økonomien. Danske Seniorer efterlyser mere støtte fra kommunerne.
Søren Elkrog Friis
MagasinredaktørNu har regeringen givet bolden op til flere seniorhøjskoler, så nu efterlyser vi, at kommunerne slår til den og bruger muligheden for at sende flere ældre på højskoleophold som led i den forebyggende indsats.
Katrine Lester
Direktør, Danske Seniorer
Først var der to, nu er der fire, og snart er der fem.
Kulturministeriet har i slutningen af 2019 godkendt Liselund Højskole og Rude Strand Højskole som seniorhøjskoler. Oven i seniorhøjskolerne i Nr. Nissum og Marielyst bringer det nu antallet op på fire, og om kort tid forventes Sønderjyllands Seniorhøjskole at slå dørene op i enten Løgumkloster eller Gram
Danske Seniorer er glade for, at man fra politisk hold har valgt at åbne op for flere seniorhøjskoler.