LA: Flere penge redder ikke dansk litteratur

Af Mette Bock (LA)
Kulturordfører

Hvor ville jeg ønske, at vi kunne sætte kampen om mere eller mindre kulturstøtte, herunder litteraturstøtte, på stand by i en periode på f.eks. fem år.

Mette Bock (LA)
Kulturordfører

Jeg støder jævnligt på bekymringen for, at interessen for dansk litteratur angiveligt er vigende, og at det bliver fortsat vanskeligere for danske forfattere at få udgivet deres værker.

At litteratur er en afgørende del af enhver kultur, kan der næppe være to meninger om. Vores sprog er en afgørende kulturbærer, og i et lille land med et lille sprog, som det danske, må litteratur på dansk ikke forsvinde, for så taber vi et afgørende dannelseselement.

Penge hjælper ikke 
Spørgsmålet er så, hvilken redningsplan der skal sættes i værk? Det enkle - og typiske - svar er, at der må afsættes flere midler til litteraturstøtte. Og ja, det kan muligvis føre til flere udgivelser. Men vil det føre til større læselyst og interesse for dansk litteratur?

Næppe. Heller ikke på dette område er der enkle løsninger. Den besværlige vej er naturligvis at introducere børn og unge bedre til dansk litteratur og sikre, at deres nysgerrighed og læselyst udvikles allerede i barndom og ungdom. Det vil styrke deres sproglige bevidsthed, deres forståelse for vores kultur og deres indsigt i menneskelivets mangfoldighed.

Bedre uddannelse til lærere og pædagoger
Når jeg kalder vejen besværlig skyldes det naturligvis, at det kræver langt mere end et greb i lommen. Vi skal ikke bare opfordre forældre til højtlæsning, men også uddanne pædagoger og lærere bedre, så de formår at pirke til børnenes interesse for den gode historie og udvikle deres sproglige nysgerrighed. 

Men den slags synspunkter får sjældent plads i kulturdebatten. Hvor ville jeg ønske, at vi kunne sætte kampen om mere eller mindre kulturstøtte, herunder litteraturstøtte, på stand by i en periode på f.eks. fem år - og i stedet tvinge os selv til at diskutere det, som det egentlig handler om: Sikringen af, at dansk litteratur fortsat kan være en vigtig del af den dannelse, som gør mennesker klogere og verden både rigere og mere mangfoldig.