Ida Routhe
RedaktionsassistentMichael Bojesen overtager næste år posten som operachef efter Bengt Hall, skriver Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
Den nye operachef begynder sit arbejde 1. januar 2017 og overtager det formelle ansvar for Malmø Opera 1. juli 2017. Kontrakten gælder fire år.
Michael Bojesen er uddannet dirigent fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og har siden 2012 været direktør for Copenhagen Opera Festival. Han har tidligere arbejdet som blandt andet adjunkt og lektor på Sankt Annæ Gymnasium og chefdirigent for DR PigeKoret.