Kronik

Medie-ngo: Storfilm skildrer journalistikkens skrækscenarie. Heldigvis har rapportere i brændpunkter stadig en sult efter retfærdighed

De virkelige journalister, vi støtter rundtom i verden, har heldigvis ikke tabt kompasset som deres forkælede og forblændede fiktive kolleger i den nye film "Civil War". De tilvejebringer derimod livsnødvendig information til borgerne, bider magthaverne i haserne og sætter krig og konflikt på det globale landkort, skriver Jesper Højberg, direktør i IMS.

Mindst 97 journalister er dræbt i Gaza siden oktober, heraf flere i målrettede angreb. Dermed slår Israels krig mod Gaza alle rekorder, hvad angår dødelighed for journalister, skriver Jesper Højberg. 
Mindst 97 journalister er dræbt i Gaza siden oktober, heraf flere i målrettede angreb. Dermed slår Israels krig mod Gaza alle rekorder, hvad angår dødelighed for journalister, skriver Jesper Højberg. Foto: Hatem Ali/AP/Ritzau Scanpix
Jesper Højberg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Jeg vidste ikke, om mine børn ville overleve dagen, eller om jeg ville komme hjem til dem".

Sådan lød det fra den Al Jazeeras Gaza-korrespondent Youmna El-Sayed, da hun i sidste uge talte til et talrigt publikum ved et arrangement, International Media Support (IMS) afholdt i en biograf i København.   

Midt i krigens mareridt spiller lokale journalister som Youmna en afgørende rolle: De sørger for, at befolkningen får livsvigtig viden om adgang til lægehjælp, mad og andre basale fornødenheder. Med ord og billeder holder de omverdenen orienteret om krigens konsekvenser for civilbefolkningen. Og dokumenterer overtrædelser af krigens regler.

Samtidig betaler de en rystende pris for deres indsats. Gazas journalister rapporterer, mens de selv lever i telte eller på gaden, mister nære familiemedlemmer, lever af nødhjælp fra organisationer som IMS og er i konstant livsfare.

Mindst 97 journalister er dræbt i Gaza siden oktober, heraf flere i målrettede angreb. Dermed slår Israels krig mod Gaza alle rekorder, hvad angår dødelighed for journalister.

Demokrati i undertal

De lokale journalister er de eneste, der kan rapportere om konflikten og om lidelserne inde fra Gaza, da Israel konsekvent har nægte udenlandske journalister adgang, siden krigen brød ud. Alligevel er lokale journalister sjældent de fremmeste nyhedskilder i globale medier, hvor man typisk bruger telegrammer fra bureauer på den anden side af pigtråden.

De gør konflikterne nærværende og mærkbare, fordi de selv ikke blot sætter ord på lidelserne, men også mærker dem på egen krop og sjæl.

Jesper Højberg
Adm. direktør, IMS

Lokale journalister overalt i verdens konflikter har i mere end to årtier været fokus for vores arbejde i International Media Support. Det er dem, der altid er i skudlinjen. Dem, der i hele verden er direkte mål for magthaveres anstrengelser for at styre fortællingen.

Globalt er antallet af mennesker, der lever i et demokrati, i undertal – og pressen er i høj grad den søjle i demokratiet, der angribes først.

Ifølge den seneste undersøgelse fra den svenske forsknings- og tænketank V-Dem lever 72 procent af verdens befolkning – 5,7 milliarder mennesker – under autokratiske regimer, og ytrings- og pressefriheden er de demokratiske rettigheder, der har det hårdest af alle.

I mange lande er der stigende forfølgelse og chikane af journalister med selvcensur til følge. Også i lande tæt på os som Ungarn, Grækenland og Tyrkiet går forholdene for journalister tilbage.  

I et forsøg på at kontrollere dagsordenen sætter magthavere verden over turbo på elektronisk desinformation og på at stække de frie og uafhængige medier og de mennesker, der trodser censur, algoritmer og forfølgelse og insisterer på at rapportere om menneskelige lidelser.

Det gør journalistfaget til ét af de absolut farligste i verden. Alligevel bliver de lokale journalister ved, fordi de har så meget på spil og insisterer på at bruge ordet til at gøre en forskel.

Journalister på film

De står i skærende kontrast til de journalister, der optræder i den biografaktuelle film "Civil War".

I den dystopiske fortælling, der foregår i nutiden, følger vi pressefotografer og journalister, der drøner gennem et borgerkrigshærget USA for at få det sidste interview med præsidenten, inden han bliver henrettet af kombattanter fra én af de borgerkrigens fraktioner.

Læs også

"Jeg skal bruge et sidste citat fra dig," siger en reporter, da to militsfolk står med geværet rettet mod præsidenten.

"Lad dem ikke slå mig ihjel", gisper præsident, hvortil journalisten svarer: "Det går an som citat", inden de to kombattanter henretter præsidenten.

Filmen skærer ud i pap, at reporteren kun er interesseret i citatet, ikke i mennesket, de politiske konsekvenser eller i at gøre anden forskel end at bringe historien først. At han har glemt menneskeligheden og har sluppet forbindelsen til det samfund, journalistikken skulle tjene.

Filmen sætter tingene på spidsen. Men ikke desto mindre portrætterer den en på mange måder genkendelig verden med populistiske politikere, racistiske militser og et sted, hvor retvisende reportage og information og pressens ideelle rolle for længst er trængt i baggrunden.

Truet pressefrihed

De journalister, vi møder, er isoleret i deres storby-boble. Ude af deres boble virker de overraskede over, at også de er mål for volden. Men i Civil War's dystopiske verden er alle ligeglade med, om du er fra Reuters eller New York Times. Det eneste, der betyder noget er, hvilken slags amerikaner du er.

Og dybest set har filmens journalister ikke noget at tilbyde. De interesserer sig ikke for social retfærdighed, fred eller sandhed. Derfor er de også blevet ligegyldige.

Filmen er en påmindelse om, hvor tæt volden er på os alle, og for pressen er den en stærk opfordring til at tage journalistikkens ansvar og muligheder dødsensalvorligt.

Jesper Højberg
Adm. direktør, IMS

Det er en vigtig fortælling op til Verdens Pressefrihedsdag.

Filmen er en påmindelse om, hvor tæt volden er på os alle, og for pressen er den en stærk opfordring til at tage journalistikkens ansvar og muligheder dødsensalvorligt.

Pressefriheden og journalisters ret til beskyttelse kan ikke tages for givet, sådan som journalisterne i "Civil War" gør det. Tværtimod er de stærkt truede størrelser globalt.

Pressefriheden indebærer en forpligtelse for journalistikken til at være relevant og væsentlig for alle de borgere, den tjener. Ved at stå oprejst og udfordre de farlige tendenser, vi ser overalt.

Journalistikkens relevans handler både om, hvordan journalister forvalter deres ansvar og frihed, men også om dens mulighed for at operere i et landskab, hvor magthaverne har deres egne direkte platforme at kommunikere på; hvor tech-giganterne monopoliserer adgangen til information; og hvor løgne er stærkt konkurrencedygtige over for sandheden.

Med livet som indsats

De journalister, IMS støtter rundtom i verden, har heldigvis ikke tabt kompasset, sådan som deres forkælede og forblændede kolleger i "Civil War".

Journalistikken er aldrig ligegyldig for dem. Og netop derfor kan deres journalistik og dens integritet aldrig erstattes af hverken kunstig intelligens eller jagten på det næste scoop. 

Jesper Højberg
Adm. direktør, IMS

De tilvejebringer og formidler livsnødvendig information til borgerne, bider magthaverne i haserne og sætter krig og konflikt på det globale landkort. Og de gør konflikterne nærværende og mærkbare, fordi de selv ikke blot sætter ord på lidelserne, men også mærker dem på egen krop og sjæl.

De er mennesker med alt, hvad dertil hører, og det er med til at give dem den passion og den sult efter retfærdighed, som driver dem til at tage deres gerning dybt alvorligt og trodse enorme risici – desværre alt for ofte med livet som indsats.

Journalistikken er aldrig ligegyldig for dem. Og netop derfor kan deres journalistik og dens integritet aldrig erstattes af hverken kunstig intelligens eller jagten på det næste scoop. Det er et dybt menneskeligt arbejde, der fordrer den højeste integritet og evne til både at være menneske, iagttager, analytiker – og nogle gange på grænsen til aktivist.

I "Civil War" siger en fotograf: "Vi tager billederne. Og lader andre stille spørgsmålene".

Det er ikke en luksus, lokale journalister i de områder, vi arbejder, har. For Youmna El Sayed og hendes kolleger står uendeligt meget på spil. De er drevet af troen på, at deres journalistik kan gøre en forskel. Og de spiller en afgørende rolle i at sikre, at Gaza og andre krigszoner ikke forbliver sorte huller for omverdenen, men at vi hver dag kan få et lille indblik i de grusomme lidelser, uskyldige civile er udsat for.

I dag, på Verdens Pressefrihedsdag, er deres indsats, integritet og mod en påmindelse til os alle, der stadig lever i frie samfund, om at påskønne vores frihed og bruge den rigtigt. Og om at give deres historier den plads og den opmærksomhed, de i så høj grad fortjener.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Højberg

Adm. direktør, International Media Support (IMS)
Antropolog, diplomuddannelse (Journalisthøjskolen)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024