Museum: Haarder glemmer kulturens relevans

Af Lasse Andersson
Daglig leder og udstillingschef i Utzon Center

Selvom jeg er udstillingschef i en kulturinstitution, som er placeret i Nordjylland med chance for geografisk kulturstøtte, så er det er ekstremt nedslående, at den kulturpolitiske debat er talbaseret og geografisk.

Lasse Andersson
Daglig leder og udstillingschef i Utzon Center

Jeg tror, Bertel Haarder (V) og kulturordførerne under de nylige finanslovsforhandlinger sad omkring et slidt 1970’er skoleatlas og et regnehæfte med tern.

I nytænkningens navn var her nok en iPad med Google Maps og et Excel-regneark. Det er på nuværende tidspunkt, hvor kampen mellem tradition og fornyelse står i kulturpolitikken!

Vores kulturminister grønthøster økonomisk over en bred kam uden stillingstagen til relevans i kulturen. Forestillingsevnen om kulturen i fremtiden rækker tilsyneladende til det samme i fremtiden – bare smurt tyndere ud.

Kulturlivet går i baglås
Det skaber en debat, hvor dele af kulturlivet går i baglås og forsvarer det, man plejer at gøre. Over for det står kulturinstitutioner med volumen og succes og argumenterer for, at der er for meget klynk, og at man bør kopiere deres forretningsmodel. Det er altså i høj grad en ressourceorienteret debat og ikke en debat om kulturens relevans.

Jeg mener grundlæggende ikke, at kulturen er under pres. Problemet er, at økonomi og geografi styrer debatten om den. Vores kulturpolitik er baseret på Excel, Google Maps – og sikkert det gamle slidte skoleatlas og regnehæftet. Den kulturpolitiske karma på Christiansborg står helt stille!

Det efterlader i det store og hele det velkendte billede af kulturlivet i offerrollen, der råber nedskæringer. Det er jo netop det modsatte, som burde være tilfældet. Kunsten og kulturen er den forandrende, forførende og radikale kraft, som siden oplysningstiden og ind i kernen af vores moderne velfærdssamfund har skabt et stærkt kulturelt fællesskab. Et fællesskab, som ikke bare er dansk, men som netop i disse dage går på tværs af Europa, og som er defineret ved en række grundlæggende værdier, som ikke er bundet til religion, som det var tilfældet i middelalderen, før vi blev ’oplyste’.

Men når politikerne svinger sig op til prioriteringer via Google Maps og skoleatlas, så bliver de kulturpolitiske prioriteringer blot mindre kulturhistoriske og geografiske omfordelinger af støttekroner fra Statens Kunstfond og de store institutioner, som skal tænke på yderområderne. Og selvom jeg er udstillingschef i en kulturinstitution, som er placeret i Nordjylland med chance for geografisk kulturstøtte, så er det er ekstremt nedslående, at den kulturpolitiske debat er talbaseret og geografisk.

Hvor er Haarders modspil?
Det er frem for alt høj kvalitet, skaberkraft og forandringskraft, jeg kæmper for hver dag. Det er ikke, hvor jeg skaber rum for kunst og kultur, men at kunsten og kulturen har relevans.

Kulturlivet skal efter min mening overbevise om sin relevans, selvom politikerne ikke bidrager. En nylig undersøgelse viste, at 51 procent af danskerne mener, der skal bruges færre eller meget færre midler på kulturen. Det er paradoksalt, for der er aldrig gået så mange mennesker igennem vores kulturinstitutioner som i de seneste år. Men er det så udtryk for, at det er en kultur-elite, som bruger kulturen, og har kulturinstitutionerne dermed glemt 50 procent af befolkningen? Eller er det, fordi politikerne stiller kulturen ind i en økonomisk model, hvor det som udgangspunkt er kultur over for sundhed, ældrepleje og børnepasning?

Jeg vil fastholde relevans-tænkningen. Jeg ved, at arkitekturen, som er mit fag, former virkeligheden i den hverdag, som er din og min. Jeg sidder netop for tiden i Sydney og udvikler nyt samarbejde med Sydney Operahusets direktør. Det fik mig til at tænke på, at Jørn Utzon fik den ringeste studentereksamen fra Aalborg Katedralskole og faldt dermed uden for karakternormerne, men hele verden var hans legeplads, da han tegnede nogle af det 20. århundredes vigtigste arkitekturværker.

I dag tiltrækker Sydney Operaen 8,2 millioner besøgende om året, skaber en afledt milliardomsætning og er den kulturelle markør, der satte Australien på verdenskortet og er ophøjet til verdens kulturarv. Det er både kulturel og økonomisk relevans. Hr. kulturminister, giv os nu et reelt modspil, og glem det slidte skoleatlas og Excel!