Debat

Museumsdirektører: H. C. Andersen og Tollundmanden er blevet museumsreformens Sorteper

Indplaceringen af Museum Silkeborg og Museum Odense er ødelæggende for vores arbejde med at forløse potentialet hos danske ikoner. Vi er nemlig ikke endt med den gennemsigtige tilskuds­model, museumsreformen skulle ende med at blive, skriver Henrik Harnow og Ole Nielsen.

Hvordan kan det være, at Museum Odense, der fortæller historien om Danmarks mest berømte digter, er blevet bedømt som værende udelukkende af national interesse, spørger Henrik Harnow og Ole Nielsen.
Hvordan kan det være, at Museum Odense, der fortæller historien om Danmarks mest berømte digter, er blevet bedømt som værende udelukkende af national interesse, spørger Henrik Harnow og Ole Nielsen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Henrik Harnow
Ole Nielsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

H. C. Andersen og Tollundmanden er begge blevet Sorteper i den nye museumsreform. Eller rettere, de museer, der fortæller historien om dem og varetager deres kulturarv, er blevet det.

I museumsreformens nye museumskategorier er Museum Silkeborg, der rummer de verdensberømte moselig Tollundmanden og Ellingkvinden, blevet placeret i den laveste betydningskategori, nemlig i gruppen af lokalmuseer, med lokal interesse.

Museum Odense, der foruden andre betydelige ansvarsområder og samlinger, rummer det nye, store H. C. Andersen Museum, er endt som et Kategori 3 museum, altså et museum med national betydning, men hvorfor ikke international?

En ny form for vilkårlighed
Det er i det hele taget en gåde hvorfor museumsreformen blot er endt med at cementere en ny form for vilkårlighed i stedet for den gamle, man ville til livs.

Man gik til arbejdet med beslutsomhed.

Objektive og gennem­skuelige kriterier skulle afgøre, hvordan statstilskuddet skulle fordeles. Desværre blev det ikke resultatet.

Henrik Harnow og Ole Nielsen
Direktør, Museum Odense og Direktør, Museum Silkeborg

Nu skulle det være slut med historisk betingede tilskud, som ingen længere vidste hvorfor var blevet sådan. Objektive og gennem­skuelige kriterier skulle afgøre, hvordan statstilskuddet skulle fordeles. Desværre blev det ikke resultatet.

Hele to tredjedele af statstilskuddet gives på baggrund af et skøn, der placerer museerne i fem kategorier, angiveligt efter sam­lingens betydning: 1 lokal, 2 regional, 3 national, 4 særlig national, 5 international. Det er dog så som så med forklaring på, hvorfor det enkelte museum lige er havnet i den kategori det er.

20 ord beskriver således Museum Silkeborgs indplacering, der er foretaget helt uden forudgående kontakt med museet – og uden noget indgående kendskab til museet, kan vi også konstatere.     

Hvordan kan det være, at Museum Odense, der med udgangspunkt i H. C. Andersens fødehjem og samlinger af vidtrækkende international interesse og betydning fortæller historien om Danmarks mest berømte digter, der er oversat til utallige sprog og kendte og skattet over hele verden, af Slots- og Kulturstyrelsen er blevet bedømt som værende udelukkende af national interesse?

Læs også

Ikke engang særlig national interesse, på trods af, at han er en af de kandidater, der er i spil til at komme på danske pengesedler.

Heller ikke international interesse, på trods af at hans formative eventyr læses i hele verden og spiller en stor rolle for udlandets syn på Danmark, og som må betegnes som en vigtig driver indenfor turismen.

En graverende fejl
Og hvordan kan det være, at det museum, der rummer og fortæller historien om Tollund­manden og de danske moselig ligeledes er endt som Sorteper i museums­reformen. Rubriceret under kategorien "lokal interesse," sammen med manglebrætter og spinderokker.

Tollundmanden, verdens mest berømte moselig. Et ikon på verdensplan, som hobevis af internationale filmselskaber slås om at komme til at filme og fortælle historie om.

Indplaceringen er ødelæggende for vores arbejde med at forløse potentialet hos danske ikoner.

Henrik Harnow og Ole Nielsen
Direktør, Museum Odense og Direktør, Museum Silkeborg

Som har inspireret nobelprismodtageren Seamus Heaney til digtet "The Tollund Man," Lars Lilholt til sangen "Sig os nu hvad du hed" og romanforfatteren Anne Youngson til romanen "Meet me at the museum."

Hvorfor tales to af Danmarks største kulturhistoriske ikoner ned af Slots og -Kulturstyrelsen? Det mangler vi en virkelig god forklaring på.

Det mest oplagte er, at der er tale om en graverende fejl, der heldigvis kan rettes igen – ingen skade sket.

Ja, det må bestemt være det, der er sket. Det er gået for hurtigt.

Der er blevet arbejdet i de sene nattetimer, og så er den smuttet.

Anden forklaring kan vi næsten ikke tro, at der er. Men det haster med at rette fejlen.

Indplaceringen er ødelæggende for vores arbejde med at forløse potentialet hos disse danske ikoner. Skulle der være en anden forklaring, vil vi rigtig gerne kende den, for lige nu er det en gåde.

Vi er nemlig ikke endt med den gennemsigtige tilskuds­model reformen skulle ende med at blive. Tollundmanden og H. C. Andersen er endt som Sorteper i et ugennemsigtigt spil.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Nielsen

Direktør, Silkeborg Museum
Arkæolog

Henrik Harnow

Direktør, Museum Odense, bestyrelsesmedlem, Destination Sønderjylland, Folkeuniversitetet i Syddanmark m.fl.
cand.phil. (historie, Odense Uni. 1988), ph.d. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024