Niels Frid-Nielsen: Kulturbidraget udgør den store knast i medieforliget

Det haster med det nye medieforlig. Det skal træde i stedet for Ane Halsboe-Jørgensens (S) smalle, kuldsejlede forlig fra sidste år. Det nåede ikke at træde i kraft, før S-regeringen gik af og blev afløst af den nuværende SMV-regering. 

Mediebranchen er lige nu uden en aftale, der kan sætte rammerne for blandt andet næste års mediestøtte. Aviser, mediehuse og produktionsselskaber skal søge støtte til oktober.

Hvis ikke Folketinget vedtager det nye medieforlig inden da, kommer vi helt frem til 2025, før de danske medier ved, hvad de har at gøre godt med. Det vil være en katastrofe, nu hvor massefyringer i forvejen er dagligdag i blad- og mediehuse i hele landet.

Der er altså god grund til, at kulturministeren har lovet et nyt, bredere medieforlig inden sommerferien. Et forlig indgået før sommerferien, kan vedtages i begyndelsen af det nye folketingsår, sådan at mediestøtten kan søges, bevilges og udbetales i 2023-24.

Det forlyder dog fra det største regeringsparti, at der fortsat bare er tale om sonderinger med henblik på et bredt forlig. De egentlige forhandlinger venter fortsat forude.

Når de politiske partier har travlt, skyldes det ikke småjusteringer af den slags i mediestøtten. De kan såmænd klares på den tid en radioavis tager.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

Der er kun lagt op til småjusteringer af sidste års forlig, når det kommer til mediestøtte. Der bliver stadig tale om en omfordeling til fordel for de regionale og lokale medier.

Der er – så vidt jeg er orienteret - bred opbakning til på denne måde at sikre den demokratiske samtale og nyhedsformidling også i de tyndt befolkede områder. En af de justeringer, som man kan overveje i forbindelse med det nye forlig, er bestemmelsen om at mediestøtte kun kan søges af medier med mindst tre medarbejdere.

Netavisen Olfi, der skriver om forsvars-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, har kun to medarbejdere. Det kan derfor ikke få støtte, selv om det i det forgangne år unægteligt har formidlet adskillige samfundsrelevante nyheder og afsløringer.

Når de politiske partier har travlt, skyldes det ikke småjusteringer af den slags i mediestøtten. De kan såmænd klares på den tid en radioavis tager. Den store knast er kulturbidraget.

Sidste års medieforlig indeholdt et kulturbidrag på seks procent, som streamingtjenesterne skulle indbetale som et bidrag til, at dansk produceret indhold kan overleve og udvikle sig i de kommende år på et mediemarked, der præges af globale monopoldannelser.

Formentlig går regeringen efter et medieforlig, hvor kun Enhedslisten og Danmarksdemokraterne står udenfor.

Niels Frid-Nielsen
Kulturkommentator

De borgerlige, der ikke deltog i forliget, er som bekendt imod nye skatter og afgifter. Op til valget meldte de derfor ud, at de ville formulere en ny medieaftale, hvis regeringsmagten skiftede.

Det gjorde den som bekendt, og nu er udfordringen at skabe et medieforlig, som både Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og de fleste andre partier kan se sig selv i.

Formentlig går regeringen efter et medieforlig, hvor kun Enhedslisten og Danmarksdemokraterne står udenfor. En sådan bred aftale vil kræve et kompromis om kulturbidraget.

Socialdemokratiet og de røde ønsker at bevare bidraget, som vi kender det fra sidste års forlig. De blå vil reducere kulturbidraget, eller i det mindste omdanne dele af det til en fond, der støtter danskproduceret indhold og som alle medier og streamingtjenester kan søge.

Mit gæt er, at det ender på et nyt kulturbidrag på to-tre procent, samt en fond som selv Netflix kan søge. Det vil de røde kunne leve med, fordi streamingtjenesterne stadig er i vækst.

Det betyder, at selv om procenten på bidraget falder, vil det nominelle beløb til uddeling godt kunne stige, forudsat at streamingtjenesterne fortsat vokser i Danmark.

Streamingtjenesterne vil kunne leve med det, fordi Danmark er et attraktivt territorium, hvorfra massive succeser som "Kastanjemanden" kommer. Desuden har 10 andre EU-lande allerede indført den slags bidrag. 

Så forhåbentlig skrumper elefanten i rummet ind til en mindre haps, der kan sluges af både røde og blå inden sommerferien.