Ny rapport: Sådan har museers finansiering ændret sig

Men det ændrer ikke på, at der ifølge Lasse Marker har været en kulturpolitisk udvikling de seneste ti år, hvor fokusset på museernes relevans er blevet skærpet.

"Man har tidligere troet, at hvis blot man gjorde museerne tilgængelige, så ville man også få ikke-brugerne ind på museerne. Historien har dog vist, at det ikke er tilstrækkeligt. Der er derfor de seneste år kommet større fokus på, at museerne skal være relevante og give den enkelte bruger en god oplevelse", siger han.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER GRAFERNE 

ODM: Vi lytter til lokalpolitisk agenda
Ifølge Flemming Just, der er formand for museernes brancheorganisationen, ODM, kan udviklingen med den mindre statsstøtte til fordel for fondsmidler og kommunale kroner mærkes i arbejdet på landets museer.

"Selvom vi fortsat er underlagt af Kulturstyrelsens kvalitetsvurderinger og de fem museumssøjler, så lytter vi i højere grad til lokalpolitiske agendaer. Museerne har tidligere levet et stilfærdigt liv uden de store lokalpolitiske interesser, men det er der ændret på i det seneste årti," siger Flemming Just.

Han nævner blandt andet museernes rolle i forhold til børn og unge, da det spiller sammen med, at kommunerne også har ansvar for folkeskolerne. Derudover spiller museerne også en støre rolle i forhold til lokal branding.

"I kraft af de seneste fem til ottes års udvikling, hvor vi har fået spændende nye museumsbyggerier, er museerne som attraktioner begyndt at spille en hovedrolle i forhold til city-branding. I provinsen betyder det tiltrækning af akademiske arbejdspladser og tæt samarbejde med turistorganisationer," siger Flemming Just.

Er der fare for, at de lokalpolitiske interesser kan tage overhånd, så kulturarven bliver nedprioriteret til fordel for erhvervsudvikling og turisme?

"Nej, tværtimod er museerne blevet løftet op på et højere interesseniveau. Mit indtryk er, at museerne indgår i et meget ligeværdigt samarbejde med kommunerne, fordi man har en fælles interesse i at udvikle nogle områder," siger Flemming Just.

Han afviser ligeledes pointen fra Lasse Marker om, at de statslige besparelser og det landspolitiske pres skal have været medvirkende til, at museerne tjener flere penge selv.

"Vi har selvfølgelig skærpet vores fokus og er blevet dygtigere til at markedsføre og tiltrække fondsmidler. Men vi har også haft midlerne fra kommunerne og fondene til at lave bedre udstillinger. De statslige bevillinger falder først for alvor i 2016, og den effekt af de statslige nedskæringer kan man de fleste steder først mærke nu. Det handler mere om, at man har bygget sig til nogle mere spændende museer, og vi er blevet dygtigere til at lave spektakulære udstillinger og markedsføre dem," siger Flemming Just.