24. september 2015 kl. 04.00
Ny rapport undersøger det danske bogmarked
KORT NYT: Bog- og Litteraturpanelet udgiver onsdag en ny rapport om det danske bogmarked. Rapporten viser blandt andet, at der udgives mere skønlitteratur end tidligere.
![Bog- og Litteraturpanelet undersøger den danske litteraturs aktuelle situation i ny rapport.](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/142619/5541.jpg)
![Franka Lykke Vedel Kessing](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4835-franka-lykke-vedel-kessing-2-48.jpg)
Franka Lykke Vedel Kessing
UniversitetspraktikantDer udgives mere og mere skønlitteratur. Lyrik udgives ofte digitalt. Og selvudgivelser har vundet indpas på bogmarkedet.
Det er nogle af konklusionerne i Bog- og Litteraturpanelets første årsrapport, ”Bogen og litteraturens vilkår 2015”, som offentliggøres onsdag ved en konference i Kulturstyrelsen.
Fakta
I rapporten kan Bog- og Litteraturpanelet blandt andet dokumentere, at:
- Udgivelsen af ny dansk skønlitteratur har været præget af fremgang i de seneste par år målt på antallet af udgivne titler.
- Lyrik udgives i dag ofte digitalt og via små forlag og som selvudgivelser.
- E-bøger og netlydbøger fylder mere i forlagenes udgivelser, i bibliotekernes udlån og i danskernes læsning.
- Boghandelen oplever stærk konkurrence fra supermarkederne og internethandlen. I 2000 udgjorde salget i boghandler cirka 64 procent af det samlede salg. I begyndelsen af 2015 stod boghandler for cirka 43 procent af salget.
- Selvudgivelserne har vundet indpas på bogmarkedet og fylder 15 procent af den danske bogproduktion. Men det er ikke længere muligt at opretholde et skarpt skel mellem etablerede forlag og selvudgivelser.
- Knap 50 procent af kvinder læser skønlitteratur ugentligt eller hyppigere, mens det kun gælder for knap 30 procent af mændene. Uddannelse har betydning for læsning, men i højere grad for de yngre end de ældre generationer.
Kilde: Kulturstyrelsen
Den nyudgivne rapport giver et samlet overblik over den danske litteraturs aktuelle situation gennem en kortlægning af de eksisterende statistikker på bogmarkedet, oplyser Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse.
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen