Nyt system skal sikre bedre håndtering af ansøgninger til Statens Kunstfond
KUNSTSTØTTE: Slots- og Kulturstyrelsen imødekommer kritik af ufleksibel ansøgningsprocedure hos Statens Kunstfonds Legatudvalg. De vil nu arbejde på et nyt system for modtagelse og håndtering af ansøgninger.
Peter Pagh-Schlegel
Journalist"Det er trist, når Statens Kunstfond tvinger kunstnere til at navigere i et bureaukratisk univers, som i bund og grund er kreativiteten helt fremmed."
Sådan lyder det i et brev, som musiker og komponist Arne Würgler har sendt til Folketingets Kulturudvalg.
Han er frustreret over ansøgningsproceduren, hvis man som komponist ønsker at søge om et arbejdslegat hos Statens Kunstfonds Legatudvalg.