Orkestre advarer om “alvorlig økonomisk knibe” og efterlyser musikreform
Økonomisk udhuling har allerede ført til en stribe afskedigelser hos de fem landsdelsorkestre, advarer brancheorganisation. Der er behov for mindst 15 millioner ekstra på finansloven, hvis orkestrene fortsat skal levere tilfredsstillende kvalitet, lyder det.
![“Får orkestrene 15 millioner kroner ekstra, vil betyde, at vi får lukket hullet og igen vil kunne levere nogenlunde samme kvalitetsniveau som for otte-ti år siden."](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=2560,f=jpeg/https://legacy.altinget.dk/images/article/280357/123004.jpg)
![Karl Emil Frost](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/5301-karl-emil-frost-2-48.jpg)
Karl Emil Frost
Journalist og redaktørDen kunstneriske kvalitet sættes over styr hos de fem landsdelsorkestre, hvis ikke der snart gøres op med ti års økonomiske nedskæringer og gennemføres en egentlig reform af området.
I værste fald risikerer store og kendte værker helt at forsvinde ud af koncertsalene.
Sådan lyder det fra Asbjørn Keiding, der er direktør hos branche- og interesseorganisationen Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner (DEOO).