Radikale vil have statsbetalt skolemad på finansloven: "Vi øjner en mulighed for at få noget igennem"

Med en flerårig forsøgsordning i udvalgte kommuner vil Radikale indføre statsbetalt skolemad. Skoleelevernes organisation er positive, mens lærerformand mener, at pengene kan bruges på vigtigere ting.

Radikale foreslår en flerårig forsøgsordning med omkring fem kommuner, hvor der kan høstes erfaringer fra. 
Radikale foreslår en flerårig forsøgsordning med omkring fem kommuner, hvor der kan høstes erfaringer fra. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Oskar Hammer Sylvestersen

En statsbetalt skolemadsordning er tilbage på tegnebrættet.

I hvert fald hvis man spørger Radikales finansordfører, Samira Nawa, som tager ønsket med til de nuværende finanslovsforhandlinger.

"Børn skal have en høj koncentration og indlæringsevne, når de sidder i skolen. Det bidrager et sundt måltid mad til. Samtidig kan det give en fællesskabsfølelse, hvis man sætter sig med sine klassekammerater og nyder et måltid mad sammen. Måske har man også været med til at tilberede det," siger hun til Altinget.

Målet for partiet er på den lange bane at sikre skolemad til alle folkeskoleelever, men partiets aktuelle forslag lyder på en flerårig forsøgsordning i omkring fem udvalgte kommuner.

Læs også

"Der er en begrænset forhandlingsreserve, og derfor nytter det ikke noget at komme med et forslag, der koster op mod tre milliarder," siger hun.

Konkret foreslår Radikale, at de udvalgte kommuner hver skal udpege to forsøgsskoler, hvor en skolemadsordning skal afprøves, og to "kontrolskoler" uden skolemadstilbud, hvor erfaringerne kan sammenlignes med.

"Med en forsøgsordning kan vi i en dansk kontekst blive klogere på, hvilke barrierer der står i vejen for, at vi får gratis skolemad i alle vores folkeskoler."

Samira Nawa understreger, at det radikale bud på en forsøgsordning er "skalerbart". Dermed er der både mulighed for at gøre den større eller mindre under finanslovsforhandlingerne.

Lærerformand: Der er ting, der er vigtigere

Det var allerede i februar, at Radikale præsenterede deres forslag om bruge offentlige midler på skolemad til alle børn. Og de er ikke alene med idéen.

Centrum-venstre tænketanken Cevea lavede i 2022 en undersøgelse, hvor 59 procent af de adspurgte forældre tilkendegav, at de ønsker "gratis skolemad" på landets folkeskoler. 19 procent af de adspurgte var uenige.

Danske Skoleelevers formand, Caroline Helene Hermansen, roser Radikale for at bringe forslaget om skolemad ind i finanslovsforhandlingerne.

"Det er positivt, at vi begynder at tale mere om gratis skolemad. Det er helt afgørende for vores læring," siger hun.

Læs også

I Danmarks Lærerforening kalder formand Gordon Ørskov Madsen idéen om statsbetalt skolemad for "god", men det er ikke noget, han selv agter at kæmpe aktivt for, ligesom han heller ikke vil opfordre politikerne til at prioritere det over andre folkeskoleindsatser i finanslovsforhandlingerne.

"Det er ikke for at sige, at det ikke er vigtigt. Men for os er der nogle ting, der er endnu mere vigtige som for eksempel undervisningsmaterialer og inklusion," siger han.

Den betragtning deler skoleelevsformanden ikke.

"Det er jo lidt ligegyldigt, om vi bruger pengene på nye undervisningsmaterialer, hvis der sidder 25 elever i en klasse, som ikke kan koncentrere sig, fordi de ikke har fået et nærende måltid," siger hun.

R: Ikke bare en luksus

Radikale har endnu ikke regnet på, hvor meget en forsøgsordning vil koste, men ifølge Samira Nawa ligger beløbet "inden for forhandlingsreserven" på 500 millioner kroner i 2024.

Finansministeriet har tidligere beregnet omkostningerne for en fuldt implementeret skolemadsordning til at lyde på et sted mellem 2 og 3,3 milliarder årligt.

Samira Nawa, kan du forstå, hvis nogen synes, at gratis skolemad er en luksus-ting og noget, forældrene selv må sørge for?

"Det er bestemt et argument, som jeg har mødt i den politiske debat. Og jo, i den bedste af alle verdener, så fik alle børn en sund og nærende madpakke med i skole hver dag, men sådan er det ikke. Derfor synes vi, at det offentlige skal tilbyde det."

Læs også

Men selvom idéen måske er sympatisk, er der så ikke – som lærernes formand også siger – vigtigere ting at prioritere i folkeskolen?

"Vi har et omfattende børn- og skoleudspil i vores 2030-plan, hvor vi har sat 15 milliarder kroner af til den pædagogiske og faglige opgave – og herunder også skolemad."

"Så, set fra min stol kommer vores forslag om gratis skolemad ikke på bekostning af noget andet. Det handler simpelthen om, at vi skal i gang med en stor plan, som vil koste rigtig mange penge. Vi skal starte et sted, og nu kigger vi så mod skolemaden."

Hvorfor er det lige det her og ikke et af jeres andre forslag, som I vælger at tage med til finanslovsforhandlingerne?

"Vi har flere andre forslag med. Men vi har også fokus på skolemad, fordi vi øjner en mulighed for at få noget igennem her. Jeg har hørt positive røster fra SF og Enhedslisten, men også fra Socialdemokratiet og Moderaterne. Og som regeringspartier er det jo nogle, vi skal have med."

Har I koordineret med Enhedslisten og SF om at gå sammen om det her forslag i forhandlingerne?

"Nej, det kan jeg ligeså godt være åben og sige, at det har vi ikke. Men jo flere partier vi er til at kæmpe for det, jo stærkere står vi."

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Samira Nawa

MF (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 2014)

Gordon Ørskov Madsen

Formand, Danmarks Lærerforening og Lærernes Pension, formand, Lån & Spar Bank
folkeskolelærer (1996)

Caroline Helene Hermansen

Formand, Danske Skoleelever

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024