Aktører: Sang må for alt i verden ikke glide ud af folkeskolens undervisning

En kilde til social sammenhængskraft

Da faget skiftede navn i 1970'erne var sangens centrale placering i musikfaget stadig åbenlys. Det er ikke nødvendigvis tilfældet længere. Specielt ikke for den "digitalt indfødte" generation.

Den teknologiske udvikling har betydet, at musik er blevet en let tilgængelig og billig forbrugsvare. Vi behøver ikke længere selv producere musik – alverdens musik er tilgængelig for os med et enkelt klik. Dette kan få en negativ indflydelse på menneskets iboende evne og ret til selv at synge.

Forskning har for længst dokumenteret, at det at synge sammen er grundlæggende menneskeligt og en kilde til social sammenhængskraft.

Det var denne kraft, Grundtvig anede og trak på, da han slog til lyd for fællessangens evne til at danne et folk. Men i dag bliver musik i stadigt højere grad til et kommercielt produkt og sang- og musikudøvelsen uddelegeret til de få – talenterne eller popstjernerne.

Især unge mennesker er udsat for et mere eller mindre konstant lydtæppe af kunstigt perfektionerede popstemmer. Det truer med at få stemmerne til at forstumme.

Enhed for Sangforskning på Aarhus Universitet kunne for nylig konstatere i en spørgeskemaundersøgelse af danskernes syngevaner, at op mod halvdelen af os ikke selv synes, vi synger godt. Det indikerer, at der er brug for at blive taget hånd om syngedannelsen.

For selvom alle mennesker kan synge, kommer det ikke helt af sig selv. Syngning er en færdighed, som skal stimuleres og opmuntres, og som kan læres, plejes og vedligeholdes. Og sangsocialisering grundlægges i barndommen.

Løsningen er mere sangfaglighed

Vi skal give børn muligheden for at udvikle deres stemmer i fællesskabet med andre. Vi skal holde fast i det grundlæggende, at børn faktisk både kan og vil synge, og at stemmen er det instrument, alle børn fødes med.

I dag skal musiktimen rumme meget mere end sang, og i praksis er det sådan, at mange musiktimer måske starter med en sang, hvorefter der resten af tiden arbejdes med musikfagets andre kompetenceområder.

Gennem mange år har der været fokus på den rytmiske musik og sammenspil, og musiklærere forsøger at udvikle de bedste metoder til at få 24 børn til at spille sammen på samme tid. Det er der bestemt ikke noget galt med, med det er krævende, og sangen har lidt på den bekostning.

Sangen indenfor musikfaget er blevet svækket gennem tiden, og det samme gælder sangen udenfor musiktimen.

Seks organisationer

Sangen indenfor musikfaget er altså blevet svækket gennem tiden, og det samme gælder sangen udenfor musiktimen. Skolekorene er for eksempel mange steder forsvundet efter skolereformen i 2013.

Vi hører somme tider, at hvis skolesangen skal styrkes, må vi prioritere musikken. Men eftersom det ikke længere er indlysende, at sang er en central del af musikfaget, kan vi ikke regne med, at en styrkelse af musikfaget vil føre til mere sang.

Løsningen er en styrkelse af sangfagligheden. Vores ærinde er imidlertid ikke kun at fremhæve sang som en vigtig del af musikfaget – for sang er nemlig meget mere end musik.

Sang er også ord og tekster, der understøtter forståelsen af at være menneske, af vores historie og samfund. Sang hænger desuden naturligt sammen med bevægelse og dans. Sang er alt i alt et alt for vigtigt område i musikfaget til ikke at være indeholdt i fagbetegnelsen og må for alt i verden ikke glide ud i de nye fagbeskrivelser for folkeskolens obligatoriske musikundervisning og valgfag.

Derfor bør sang skrives frem i titlen på fagbeskrivelsen, for eksempel som "sang og musik." Det vil styrke sangen i skolerne, også uden for de dertil afsatte timer, og det vil være et incitament til igen at undervise alle studerende på læreruddannelsen i sang.