Dødsfald: Revyforfatter Ida From (82)
Kvinden bag teksten til den danske sangskat "To lys på et bord", Ida From, Charlottenlund, er død, 82 år gammel.
![Redaktionen](https://www.altinget.dk/cdn-cgi/image/q=80,fit=crop,w=64/https://legacy.altinget.dk/images/Writers/4694-redaktionen-2-48.png)
Redaktionen
Ida From stod bag teksterne til Otto Brandenburgs "To lys på et bord" og Osvald Helmuths "Tyve tønder land".
I over 40 år var hun sammen med ægtefællen Bent From en institution som forfatter- og komponistpar i Danmark, indtil han døde i 1999.
Alene og sammen med ægtefællen stod Ida From for i omegnen af 1.100 tekster til landets største revyer: Nykøbing F. Revyen, Cirkusrevyen, Holstebrorevyen og Helsingørrevyen.