Copenhagen Malmö Port: Udviklingsprojekter må ikke ske på bekostning af erhvervshavnene

I april 2023 kunne ministrene Morten Bødskov, Thomas Danielsen og Lars Aagaard søsætte Havnepartnerskabet på Copenhagen Malmö Ports (CMP) krydstogtsterminaler i Ydre Nordhavn.

I CMP er vi glade for, at der fra politisk hold blev sat entydigt fokus på erhvervshavnenes betydning for vækst, grøn omstilling og kritisk infrastruktur.

Partnerskabets anbefalinger er nu lanceret og her peges på nogle vigtige forhold af betydning nationalt, men også for erhvervshavnen i København.

De danske erhvervshavne bør ifølge Havnepartnerskabet indgå i en samlet dansk industripolitik.

Desuden bør nationale interesser ifølge anbefalingerne defineres og beskyttes på erhvervshavnene. Det er der mange gode grunde til – både nationalt og i København.

Stort potentiale, men også udfordringer

For det første konstateres, at hvis drifts- og udviklingsmuligheder for havnene begrænses, øges landtransport med deraf følgende negative konsekvenser for miljø, klima og trængsel.

Havnepartnerskabet peger ligeledes på, at der er et øget pladsbehov i havne de steder i landet, hvor der er vækst.

København er i vækst – det forventes at der vil være 100.000 flere Københavnere i 2050 – og søtransport er en klima- og trængselseffektiv måde at opretholde forsyningssikkerhed til hovedstadens virksomheder og borgere.

Havnepartnerskabets anbefalinger tydeliggør, at grøn omstilling og udvikling betyder massive investeringer i havneinfrastruktur.

Barbara Scheel Agersnap
Adm. direktør, Copenhagen Malmö Port

For det andet er anbefalingerne meget tydelige omkring havnenes vigtige rolle i den grønne omstilling.

På nye og afgørende områder, så som udskibning af opsamlet CO2 og produktion og håndtering af nye grønne brændstoffer, kan de traditionelle energi- og brændstofterminaler spille en central rolle.  

Den grønne omstilling lægger desuden yderligere pres på eksisterende havnearealer, da eksisterende vigtige havneerhverv, for eksempel råstofforsyning og containergods, fortsat kræver arealer med gode drifts- og udviklingsmuligheder.

Erhvervshavnen i København har et stort potentiale for at rumme nødvendige teknologier for grøn omstilling, herunder CO2-håndtering og Power-to-X, men samtidigt udfordres havnearealerne på Prøvestenen af by- og infrastrukturprojekter.

For det tredje peger Havnepartnerskabet på, at havnene er essentielle for landets forsyningssikkerhed.

Containerterminalen i Nordhavnen modtager containergods til hele det østlige Danmark og terminalerne på Prøvestenen danner i dag rammerne om effektiv energi- og råstofforsyning til København.

Behov for massive investeringer

Fossilfrie brændstoffer til Københavns Lufthavn modtages allerede i dag ad søvejen.

Omstillingen til grønne brændstoffer og håndtering af CO2, samtidigt med et behov for råstoffer til for eksempel byggeri, betyder fortsat stor relevans for erhvervshavnens arealer i København.

For det fjerde understreger Havnepartnerskabet, at der er behov for stærkere investeringssignaler for netop håndtering af CO2.

Det vil sige mellemlagring og udskibning til slutopbevaring eller udnyttelse af CO2 til grønne brændstoffer til skibs- og luftfart, herunder Power-to-X.