Danske Rederier: I 2023 stemplede skibsfarten ind i klimakampen – og vi fortsætter i det nye år

Vi leverer klimaneutralitet gennem globalt samarbejde

Om det var historisk, må eftertiden selvfølgelig fælde dom over. Indtil videre har vi en vigtig målsætning – klimaneutralitet i 2050.

Og en aftale om at den nødvendige globale regulering af skibsfarten skal aftales inden udgangen af 2025 og implementeres i 2027. Det er meget ambitiøst.  

”Mægtigt. Så har I en plan om at lave en plan,” vil skeptikere måske sige. Og det er jo rigtigt, at den regulering, der blandt andet skal gøre prisen på grønne brændstoffer mere attraktiv sammenlignet med fossile brændsler, end tilfældet er i dag, ikke er på plads endnu. 

Der er langt igen, til at transporten på verdenshavene for alvor bliver grøn. Men vi er på vej. Og det er utroligt vigtigt, at vi går forrest.

Anne H. Steffensen
Administrerende direktør, Danske Rederier

Men enhver rejse kræver mange skridt, inden man når til destinationen. Og med IMO-aftalen i London har vi taget et meget stort skridt på vejen.  

I EU-regi er man nået længere med at fastlægge, hvordan skibsfarten skal reguleres, så industrien yder sit bidrag til EU’s Fit For 55-plan om at opnå klimaneutralitet i 2050. 

I 2024 bliver skibsfarten omfattet af EU’s emissionskvotesystem ETS. Kvoterne for tilladt udledning vil gradvist blive sænket, så det bliver dyrere og dyrere for virksomhederne at udlede drivhusgasser.  

Og i 2025 træder FuelEU Maritime i kraft, som vil forøge andelen af grønne og lavemissions brændstoffer i det mix af brændstoffer, som skibsfarten anvender i EU.  

Ambitiøs klimaregulering og effektiv implementering heraf er afgørende.

I EU er vi nået langt. Og i IMO tager vi de kommende år for alvor fat på arbejdet med at få den bedst mulige og mest ambitiøse regulering på plads og efterfølgende effektivt implementeret.

Det skal og vil vi levere på.

Lille land, stor international stemme

Der skal etableres en standard for brændstof, der gradvist skal reducere brændstoffernes “Greenhouse Gas Intensity”, altså reducere andelen af fossilt brændstof. 

Og vi skal have fastlagt en prismekanisme, som skal mindske prisgabet mellem grønne og fossile brændstoffer. De grønne brændstoffer er i dag oftest langt dyrere end de fossile.

Den forskel skal mindskes betragteligt, så flere vælger de grønne brændstoffer. Global regulering skal hjælpe markedet på vej.  

Danske Rederier hjalp til, da Danmark med erhvervsminister Morten Bødskov (S) og Søfartsstyrelsen i spidsen gik forrest i IMO for at samle opbakning til målet om klimaneutralitet.

At dyrke dialogen i internationale organisationer og få alle med, er noget af det, som Danmark som et lille land med en åben, eksportorienteret økonomi er gode til.

Det er i vores DNA.   

Og på søfartsområdet, hvor Danmark er en supermagt, kan vi i samarbejde med andre gode kræfter virkelig være med til at rykke tingene. Det kan vi godt være stolte af.  

Vi sejler grønnere, men mangler brændstof

En anden ting, vi kan være stolte af, er, at de danske rederier også går forrest.

Det så vi blandt andet tydeligt demonstreret, da Kommissionspræsident Ursula von der Leyen var i København for at navngive skibet Laura Mærsk.

Verdens første containerskib, som kan sejle på grøn e-metanol. Og alene A.P. Møller-Mærsk har 26 andre skibe, som kan sejle på grønne brændstoffer, i ordrebogen. 

Mange af de grønne investeringer kan og bør foretages i de såkaldte Least Developed Countries, som er blandt de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne.

Anne H. Steffensen
Administrerende direktør, Danske Rederier

Der er langt igen, til at transporten på verdenshavene for alvor bliver grøn. Men vi er på vej. Og det er utroligt vigtigt, at vi går forrest og er med til at vise, at der er et marked for storskala produktion af grønne brændstoffer.  

Jeg tror og håber, at vi vil se en ketchup-effekt, hvor det vælter frem med grønne brændstoffer, når først der er kommet noget ud af flasken.

For, som det ser ud nu, er manglen på grønne brændstoffer en af de helt store barrierer for den grønne omstilling af skibsfarten. De findes simpelthen ikke endnu i tilnærmelsesvist det omfang, som vi får brug for. 

Der er heldigvis lande som Spanien, Kina og USA, der er i gang, men der skal meget mere til. 

Færger og anden kystnær sejlads kan i vid udstrækning elektrificeres. Men det er endnu uvist, hvilke teknologier og brændstoffer, der vil vise sig at blive løsningen for langfarten.

Er det ammoniak eller e-metanol eller noget helt tredje? Eller måske et mix af mange forskellige teknologier og brændstoffer? Det vil tiden vise.  

De fleste af de investeringer, der skal foretages, for at gøre skibsfarten klimaneutral, skal foretages på land. I energiproduktion, infrastruktur, ladeanlæg til el-færger og så videre.

Investeringer i klimaramte lande

Jeg drømmer om, at skibsfartens efterspørgsel på enorme mængder grønne brændstoffer vil være med til at skabe et stort marked og drive udviklingen igennem hele værdikæden af mere vedvarende energi, CCUS, Power-to-X og grønne brændstoffer.  

Og mange af de grønne investeringer kan og bør foretages i de såkaldte Least Developed Countries, som er blandt de lande, der bliver hårdest ramt af klimaforandringerne.

Men i de lande er der også i mange tilfælde findes store muligheder for blandt andet at etablere sol- og vindenergianlæg.

2023 stod i klimaets tegn. Det kommer 2024 også til at gøre.

Anne H. Steffensen
Administrerende direktør, Danske Rederier

Storskalaproduktion af grøn energi og grønne brændstoffer kan blive en gamechanger og et nyt energieventyr for lande, som har hårdt brug for indkomsten.  

Det er vigtigt, at alle lande er med i den grønne omstilling. Og at de lande, som bliver hårdest ramt af klimaforandringerne – samtidig med, at de kun udleder en meget lille del af verdens drivhusgasser – sikres det, man på engelsk kalder for ”a just and equitable transition”.

Det kræver for eksempel økonomisk håndsrækning og hjælp, som bør finansieres blandt andet af nogle af indtægterne fra de klimaafgifter, som den kommende globale regulering af skibsfarten kommer til at bidrage med.  

Gode nyheder fra Dubai

Vi skal have alle med i den grønne omstilling på en ordentlig og retfærdig måde. Det er en helt central dansk prioritet i arbejdet i IMO. 

Og så sluttede året af med en god nyhed fra COP 28 i Dubai.

Nu har vi for første gang et slutdokument fra en COP, der peger på elefanten i rummet, nemlig at de fossile brændstoffer er problemets kerne. Det er nyt. Det er vigtigt. 

2023 stod i klimaets tegn. Det kommer 2024 også til at gøre.  

Vi har lang vej til målet om klimaneutral skibsfart i 2050. Men vi har taget de første vigtige skridt. Vi er i gang.

Jeg er her ved indgangen til 2024 optimistisk på vegne af grøn skibsfart.