Enhedslisten: Der slingres i valsen, når miljøet må vige for tonnageskat i erhvervsstøtten

Gunstig skattefordel fredes 

Tonnagebeskatningen tillader rederierne at sejle udenom den almindelige selskabsskat på 22 procent, så rederierne derimod kan betale en tonnageskat baseret på skibenes lasteevne (tonnage), uafhængigt af virksomhedens overskud.

Markante skattefordele til rederierne kan ikke forsvares. Det er dybt kritisabelt og uacceptabelt.

Victoria Velásquez
Kandidat til Europa-Parlamentet, MF, Enhedslisten

Finans’ beregninger har vist, at Mærsk kun betalte under tre promille i skat i Danmark i både 2021 og 2022, selvom de svømmede i et overskud på svimlende 123 milliarder kroner i 2021 og 211 milliarder kroner i 2022, frembragt i lyset af Coronakrisen og forstyrrelser i forsyningskæderne.

En sådan skattefordel kan ikke forsvares. Det er dybt kritisabelt og uacceptabelt. Og det Økonomiske Råd har gentagne gange kritiseret ordningen.

Økonomisk vismand Carl Johan Dalgaard har udtalt, at "tonnageskatten er en begunstigelse af rederierhvervet. Det er en ordning, som overordnet på samfundsplan må anses for ikke at være hensigtsmæssig. Derfor mener vi (Det Økonomiske Råd, red.), at man bør rulle den skattebegunstigelse tilbage."

Alligevel anbefaler ekspertudvalget ikke at ændre på tonnageskatten.

I lyset af den stærke kritik fra Det Økonomiske Råd bør Skatteministeriet revidere deres regneprincip.

Anbefalinger uden miljøhensyn 

En anden alvorlig mangel er manglen på miljøhensyn i ekspertgruppens vurdering af ordningerne.

Ekspertsgruppen inkluderer stort set ikke miljøhensyn i vurderingerne af støtteordningerne.

Victoria Velásquez
Kandidat til Europa-Parlamentet, MF, Enhedslisten

Selvom opfyldelse af CO2-reduktioner er blevet inkluderet i vurderingen af relevant erhvervsstøtte, så er miljø- og biodiversitetshensyn henkastet til ”andre samfundshensyn”.

Det betyder i praksis, at ekspertudvalget vurderer, at hensyn til miljøet er en politisk prioritering på linje med hensyn til eksempelvis kulturliv, hvorfor miljøhensyn stort set ikke inkluderes i de beregningsmæssige vurderinger af støtteordningerne.

Det er et udtryk for forældet økonomisk tænkning ikke at tillægge miljømæssige faktorer større vægt i de samfundsøkonomiske beregninger og vurderinger, især når et hold af danske økonomiforskere allerede er nået langt med at kvantificere fordelene og skaderne ved miljøfaktorer, som det eksempelvis ses i det grønne nationalregnskab.

Det er helt afgørende, at vi integrerer miljøhensyn i de økonomiske overvejelser.

Hvis vi ønsker at sikre en mere bæredygtig samfundsøkonomi, så bør miljøhensyn være et vigtigt parameter i vurderingen af om en ordning er gavnlig for vores samfund. Det har fundamental betydning for vores samfund, at vi udviser miljøhensyn.

Derfor bør miljøhensyn fremgå af de økonomiske anbefalinger.