Affaldsmodellen har overlevet sig selv

Affaldsmodellen trænger til en ansigtsløftning, mener direktøren for Amagerforbrænding, Ulla Röttger. Hun oplever, at affald i dag køres rundt, fordi det er umuligt for kommunerne at kontrollere, om lastbilerne kører affaldet til de anviste forbrændingsanlæg.
Marie Andergren

Vi kan konstatere, at der nu kører affald fra Nordsjælland til Lolland-Falster. Affaldet kører altså derhen, hvor det er biligst, selvom der jo ikke bør eksistere konkurrence i et monopolsystem. Nogle handler med andre ord kommercielt i et ikke kommercielt system, og det gør det svært for mig, at finde ud af, hvordan vi så skal agere.

Ulla Röttger
Direktør i Amagerforbrænding
"Det hedder sig, at den danske affaldsmodel, hvor kommunerne anviser hvor affaldet skal køre hen, og at man helst skal genanvende inden man forbrænder og deponerer, den er så fremragende. Den har også været god og betydet, at vi har en høj standard for affaldsbehandling i Danmark. Men spørgsmålet er, om den er ved at have overlevet sig selv."

Sådan siger direktør i Amagerforbrænding, Ulla Röttger, der siden 2001 har stået i spidsen for Danmarks andetstørste forbrændingsanlæg.

Direktøren er utålmodig. Fremtiden på affaldsområdet er uvis. Affaldsudvalget under Miljøstyrelsen afleverede kort før jul sin rapport, som nu følges op af et embedsmandsudvalg. Men udvalgets rapport, som skulle være kommet dette forår, er foreløbig udskudt til oktober.

"Vi er i et tomrum. Det ville være rart med retningslinjer snart. Hvad må vi nu og i fremtiden? Der er stor usikkerhed i branchen. Skal vi liberaliseres? Lægges sammen med andre forbrændingsanlæg? Eller gøres mere effektive, som det skete for den del af el-selskaberne, der ikke blev liberaliseret?" siger Ulla Röttger til Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024