DI bør kunne støtte et stærkere REACH

DEBAT: Præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening og Ingeniørforeningen i Danmark afviser, Dansk Industris kritik af 27 organisationer og enkelte virksomheders appel for en stram europæisk kemikalie-reform. De beklager, at DI ikke tilslutter sig appellen som miljøministeren ifølge dem har erklæret sig enig i.
Fakta
Dagens indlæg:
Er et svar på DI's kritik af de grønne organisationers appel om en stram kemikaliereform. DI er træt af at blive udråbt som "onde", fordi de ønsker dele af REACH ændret. DI mener ændringerne skaber en bedre kemikaliereform. De grønne organisationer mener reformen blot bliver udvandet til skade for sundhed og miljø.

Læs DI's indlæg: her


Kilde: Altinget.
Af Poul Henrik Harritz, præsident i Danmarks Naturfredningsforening og Lars Bytoft Olsen, formand for IDA, Ingeniørforeningen i Danmark

Det var med stor forbløffelse vi læste debatindlægget af Lars Aagaards, DI, ”Grøn forvirring om REACH” på Altinget den 14. november. Heri kritiserer han den appel for en effektiv europæisk kemikalielov (REACH) som 27 organisationer og virksomheder indtil videre har bakket op om.

Blandt støtterne er så forskellige organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Ingeniørforeningen, 3F, Kræftens Bekæmpelse, Astma-Allergiforbundet, Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Coop Danmark, Skanska Danmark og Foreningen af Auto- og Industrilakerere.

Appel på linie med bred politisk holdning
Initiativet til appellen er taget af Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Forbrugerrådet, Det Økologiske Råd og WWF, men det gør den ikke til ”de grønne organisationers appel”. De 27 organisationer har naturligvis skrevet under på appellen fordi de bakker op om indholdet, og de har på ingen måde været under ”intenst pres”, sådan som Aagaard måske lidt ufint antyder.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024