Kommuner halter efter med miljøgodkendelser
Natali Braagaard
Hvis kommunerne vil modtage landmændenes ansøgninger fra systemet, skal de også være oprettet.
Sune Impgaard Schou
Kontorchef Skov- og Naturstyrelsen
Kommuner, der ikke er oprettet:
Albertslund
Ballerup
Brøndby
Dragør
Egedal
Fanø
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Frederiksværk-Hundested
Gentofte
Glostrup
Greve
Helsingør
Hillerød
Hvidovre
Ishøj
Langeland
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Solrød
Stevns
Vallensbæk
Ærø
Nogle kommuner, som f.eks. Solrød, har ikke landbrug over 75 DE, og falder derfor ikke ind under reglerne for miljøgodkendelser af husdyrbrug.
Gode og dårlige nyheder hænger som regel sammen. Det er også tilfældet, når det gælder Skov- og Naturstyrelsens ansøgningsskema for miljøgodkendelse af husdyrbrug.
Mens landmændene nu med to måneders forsinkelse elektronisk kan ansøge om ændringer eller udvidelser af deres husdyrbrug, har 25 kommuner endnu ikke oprettet sig i systemet. Det betyder, at landmændene i de pågældende kommuner stadig ikke kan få behandlet deres ansøgning.
"Hvis kommunerne vil modtage landmændenes ansøgninger fra systemet, skal de også være oprettet, men der mangler stadig 25 kommuner, selvom vi i to omgange har sendt rykkere til kommunerne. Samtidig har vi været i løbende dialog med KL," siger Sune Impgaard Schou, der er kontorchef i Skov- og Naturstyrelsen.