Lektorer om rewilding: Et frit dyreliv må godt være svært

Omvendt er muligheden for og kompetencen til at træffe valg og have indflydelse på eget liv en hjørnesten i trivsel.

I den sammenhæng er det tankevækkende, hvor lidt handlefrihed vores tamme dyr har: Hunden luftes i snor på en forudbestemt rute og må hverken gø, grave eller snuse. Koen insemineres blot for at få frataget den resulterende kalv umiddelbart efter fødslen. Hesten må stå alene i en boks i 22 timer i døgnet og soen spændes fast i ugevis på en måde, så hendes eneste handlerum består i at vælge, om hun vil stå eller ligge.

Der er selvfølgelig forskel på dyr og mennesker. Men der er også ligheder.

Vi er vokset ud af de samme evolutionære processer og forskningen finder i disse år stadig mere evidens for, at dyr mentalt set er langt mere komplicerede, end vi forestiller os.

Tamme dyr og tom tid

De frie dyr bestemmer i stor udstrækning selv over deres liv: De kan bevæge sig væk fra noget, de synes er ubehageligt og aktivt opsøge det, de kan lide.

De har mulighed for at forme langvarige sociale bånd til artsfæller.

De kan slås, og de kan parre sig – og de kan pleje deres unger, præcis som deres instinkter byder dem, ligeså længe som de føler behov.

De kan rulle sig i mudder og skrabe barken af træerne med tænderne. De kan bruge deres sanser aktivt til at interagere med deres miljø og medskabninger.

De frie dyr kan således fylde deres dag ud med hele den palet af naturlig adfærd, som deres art er i stand til at udtrykke.

Vilde heste bag hegn har i forhold til deres tamme artsfælder et mere indholdsrigt liv.

Sofie Graarup Jensen, Mickey Gjerris og Sune Borkfelt
Hhv. biolog, bioetiker og lektor

Imens ender deres tamme slægtninge ofte med et liv, med enormt meget "tom tid": Endeløse, indholdsløse timer som primært går med at vente på, at et menneske lufter én eller at en foderrobot smider en bunke sojaskrå, man kan æde.

Det er veletableret, at mangel på stimuli fører til alvorlig psykisk lidelse.

Det kommer for eksempel til udtryk gennem stereotyp adfærd: Gentagne adfærdsmønstre, der ikke har andet formål end at give individet noget at give sig til.

Vi kender det fra tigeren i zoo, der har slidt græsset væk ved at vandre frem og tilbage langs hegnet.

Aggressiv adfærd findes også: For eksempel halekuperes 95 procent af alle danske grise for at forhindre, at de bider halerne af hinanden i ren og skær desperation over deres stimulifattige liv.

Mennesker giver frivilligt sig selv stød efter mindre end 15 minutters ophold alene i et tomt lokale.

At kun 15 minutters selvvalgt fravær af stimuli i et ellers – må det antages – relativt indholdsrigt menneskeliv kan føre til selvskade bør mane til alvorlig refleksion over, hvilke liv vi tilbyder de tamme dyr.

Sundt at søge føde

De fleste arter vil fra naturens hånd bruge størstedelen af deres vågne timer på at søge føde. En aktivitet, der ikke kan reduceres til hårdt, ubehageligt arbejde.

Det er ikke uden grund, at man kan købe alskens aktiveringslegetøj til kæledyrenes mad, eller at der er lovkrav om permanent adgang til rodemateriale selv i konventionelle svinefabrikker.

At søge føde er at udfolde sin iboende adfærd og blive udfordret til at udvikle sig.

Fødesøgning opleves sandsynligvis som behageligt. "Contrafreeloading" er et adfærdsbiologisk begreb, som bedst kan oversættes til "anti-nasseri".

Begrebet dækker over individers tilbøjelighed til at vælge at arbejde for føden, selv når de har mulighed for at spise maden uden en arbejdsindsats.

Fænomenet findes er observeret i arter så forskellige som mankeulv, giraf, vilde og tamme hønsefugle, arter af papegøjer, tamkvæg, geder og aber – herunder både makakaber og mennesker.

Hellere farlig frihed end fredfyldt slaveri

"I prefer dangerous freedom over peaceful slavery”"er et citat, der tilskrives den amerikanske præsident Thomas Jefferson. Det frie liv skal hverken dæmoniseres eller idylliseres.

Der er også lidelse forbundet med at være et frit dyr.

Slåskampe, rovdyr, sygdomme, fødsler der går galt, hårdt vejrlig og ressourcemæssig smalhals. Men for dyrenes skyld er der behov for, at vi finder nuancerne frem.

Vi må ikke være så optagede af at tale om det, frie individer kan risikere at miste, at vi glemmer alt det, frie individer har mulighed for at opnå.