Professor: Hverken staten eller kommunerne kan løse regionernes komplekse miljøopgaver

Opgaverne kræver høj faglig ekspertise inden for risikovurdering og oprensning af forurenede grunde, som i dag er opbygget i de fem regioner siden kommunalreformen i 2006.

Regionerne er i dag attraktive arbejdspladser med løbende udveksling af medarbejdere fra især rådgiverbranchen. Fagmiljøerne er stærke qua deres størrelse og evne til faglig udvikling. Der foregår udvikling af nye metoder til risikovurdering og oprensning på tværs af regionerne i tæt samspil med forskningsmiljøer, virksomheder og vandforsyninger. Dette kan blive smidt ud med badevandet til stor skade for miljøet.

Store faglige udfordringer

Vi står helt konkret over for en række meget store faglige udfordringer på miljø og grundvandsområdet. Det drejer sig om PFAS, klorerede opløsningsmidler, pesticider fra forskellige forureningskilder og de såkaldte generationsforureninger.

Forurening af vandløb, søer og fjorde er også påtrængende – for eksempel har udsivning af forurening til Roskilde Fjord fra det tidligere stålvalseværk i Frederiksværk skabt bekymring og et stærkt ønske om yderligere undersøgelser fra lokalområdet og politikere. Region Hovedstaden har derfor afsat 1,5 millioner kroner til undersøgelser af mulig forurening med PFAS og fenoler.

Kommunerne er ofte for små til at opbygge fagmiljøer med specialiseret ekspertise.

Poul Løgstrup Bjerg
Professor, DTU

Vi har i Danmark ti generationsforureninger fordelt på tre regioner. Det drejer sig blandt andet om tre forureningssager relateret til Grindstedværket og Danfoss i Region Syddanmark og de kæmpestore forureninger i området omkring Cheminova i Region Midtjylland.

I Region Hovedstaden drejer det sig om fire generationsforureninger: Naverland, Lundtoftevej, Vestergade i Skuldelev og Collstrop-grunden. Alle meget komplekse forureninger, hvor der gennem mange år er opbygget stor viden i de berørte regioner. Regionerne har gennemført grundige undersøgelser af disse forureninger og oprensningen er iværksat på tre af generationsforureningerne.

Der er heldigvis i de sidste år taget nye og længe ventede initiativer på jordforureningsområdet og flere er under forhandling mellem staten og regionerne.

Disse initiativer kræver faglig fokus og ikke nye administrative strukturer med deraf følgende usikkerhed, mulig medarbejderflugt og spildte økonomiske ressourcer på implementering af en på forhånd dødsdømt struktur på miljøområdet.

Sporene skræmmer

I forhold til en flytning af opgaverne væk fra de fem regioner skræmmer sporene fra kommunalreformen i 2006, hvor medarbejdere fra de gamle amter blev spredt for alle vinde.

De nu nedlagte miljøcentre kom aldrig til at fungere, da de manglede både faglighed og administrative sammenhæng med den øvrige del af reformen.

Mit råd til regeringen og eventuelle forligspartnere er derfor, at miljøområdet indtænkes i den fremtidige struktur for sundhedsområdet.

Uanset hvilken løsning, der vælges for sundhedsområdet og regionerne, vil det være helt essentielt, at jordforureningsområdet ikke ender som den store taber.

Det har taget mange år at opbygge de stærke fagmiljøer i regionerne, sikre samarbejde med andre interessenter og arbejde for fremadrettede løsninger til gavn for drikkevand, ren jord og sund indeluft i boligområder og vandmiljøet. Smid nu ikke det hele bort for at løse de meget presserende udfordringer på sundhedsområdet.