SF og DN kritiserer regler for havneslam

NYHED: Danmarks Naturfredningsforening mener, at nye regler fra Miljøstyrelsen vil betyde at havmiljøet omkring Danmark vil blive voldsomt forværret. SF’s Steen Gade vil have en redegørelse fra ministeren.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Et kilo TBT svarer til den mængde TBT som et 100 meter langt skib afgiver ved et ophold på 10 dage i danske farvande. Og det er altså den mængde som en havn via 1-kilos reglen må udlede via deres klappede slam på et år. Mængderne er derfor stadig meget små.

Miljøstyrelsen
Det kan ikke være rigtigt, at havet fortsat skal bruges som skraldespand, og vi yderligere skal forringe det danske havmiljø", siger Poul Henrik Harritz, der er præsident for Danmarks naturfredningsforening. Ordene kommer som reaktion på nye regler som Miljøstyrelsen har udsendt omkring klapning (hav-dumpning) af slam fra danske havne.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening betyder den nye vejledning fra Miljøstyrelsen, at det bliver lovligt at klappe slam med dobbelt så høje koncentrationer af blandt andet miljøgiften TBT.

Organisationen peger desuden på, at reglerne indebærer mulighed for, at havnene også må dumpe slam, der indeholder mængder af giftstoffet TBT, der overstiger den fastsatte grænse, når blot den samlede mængden af TBT ikke overstiger et kilo årligt.

Dokumentation

Fakta:

Hvad er klapning af havneslam?

Hvis havnene har problemer med at vanddybden er for lav, kan et specialskib suge slam op fra havnebunden og sejle det til havs. Det kaldes klapning fordi slammet ryger ned på havbunden via en klap i skibet. Fra skibenes bundmaling har der i mange havne ophoppet sig varierende mængder af giftstoffet TBT, der skader levende organismer.


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024