VISO styrker og målretter rådgivningen

Af Palle Lund
Direktør for Servicestyrelsen

"VISO - hvad er det?". Sådan lød den umiddelbare reaktion, når snakken faldt på Servicestyrelsens specialrådgivningsorganisation, VISO, da den blev etableret 1. januar 2007.

Kendskabet til VISO og dens funktion har siden ændret sig markant, og størstedelen af VISOs primære målgruppe, de kommunale sagsbehandlere, ved nu, hvad VISO er. Men der hersker stadig tvivl om, hvornår kommunerne kan bruge VISO, og hvad der skal til, før en sag er kompliceret nok til at høre ind under VISOs specialrådgivningsparaply?

Det er nu blevet muligt at åbne mere op for posen. Modsat tidligere, hvor VISO definerede, hvornår en sag var kompleks nok til at høre ind under specialrådgivningsfunktionen, har vi nu vendt det hele lidt på hovedet. Fremover er det kommunerne, der selv definerer, hvornår de har brug for specialrådgivning.

Det er vigtigt, at VISO bliver koblet på i de tilfælde, hvor der er behov for kvalificeret specialrådgivning. Det er der langt bedre mulighed for nu, hvor kommunerne kan kontakte os om alt inden for specialrådgivning.

Palle Lund
Direktør for Servicestyrelsen

Der er jo forskel på Ærø og Århus - vurderer man i en kommune, at man ikke selv har de kompetencer, der er brug for, så er det blot at kontakte VISO.

Det er vigtigt, at VISO bliver koblet på i de tilfælde, hvor der er behov for kvalificeret specialrådgivning. Det er der langt bedre mulighed for nu, hvor kommunerne kan kontakte os om alt inden for specialrådgivning.

God kvalitet hurtigere
Men at det nu er den enkelte kommune, som afgør behovet for specialrådgivning, er ikke det eneste nye skud på stammen i forhold til at optimere VISOs muligheder for at give den bedst mulige sparring til kommuner og borgere.

VISO er den centrale enhed herhjemme, som har et landsdækkende overblik over ypperste specialister inden for specialrådgivning. Fremover skal vi inddrage netværket af specialister tidligere og mere aktivt, når vi visiterer. I en række tilfælde vil det give en hurtigere sagsbehandling, og i sidste ende en større træfsikkerhed i forholdt til at give borgeren behandling af bedst mulige kvalitet.

Netværket af specialister vil også fremover spille en afgørende rolle som en slags proceskonsulenter, hvis en kommune ønsker at kvalificere en gruppe af medarbejdere til selv at varetage specialrådgivningen. Oplever vi eksempelvis, at en kommune henvender sig flere gange med sager af samme karakter, kan vi koble en specialist på, som klæder medarbejderne på til fremadrettet i højere grad selv at tackle specialrådgivningen.

Elastik i rådgivningen
Da VISO blev oprettet, havde vi en forestilling om, at specialrådgivningen kunne klares gennem nogle relativt korte forløb. Men det har vist sig, at der i nogle situationer er behov for at strække rådgivningsforløb over længere tid, eller at dele det op i længerevarende faser.

Hvis mennesker står i en svær livssituation med en tilstand, som er vedvarende eller fremadskridende, så stopper deres behov jo ikke efter et par samtaler, og det er positivt, at vi nu i højere grad får mulighed for at følge tingene til dørs.

Stort behov
Men er der overhovedet behov for en organisation som VISO, og kan de kommunale sagsbehandlere ikke klare specialrådgivningen selv? Analysefirmet Wilke A/S har for nylig spurgt en repræsentativ gruppe af sagsbehandlere i kommunerne om deres kendskab og tilfredshed med VISO.

Undersøgelsen tegner et klart billede af, at der er et højt kendskab til VISO og stor tilfredshed med rådgivningen. Undersøgelsens resultat understreger også, at der er brug for den ekstra sparring og rådgivning, VISO kan give de kommunale sagsbehandlere. Flere mener endda, at der ville mangle et samlingssted for specialviden, hvis VISO ikke eksisterede.

Forsat udvikling gennem tæt dialog
Men vi skal fremover sætte mere fokus på klart at fortælle VISOs målgrupper, hvad organisationen kan, og i hvilke tilfælde man kan søge bistand hos den. Informationsindsatsen om VISO vil, som det efterspørges i undersøgelsen, fortrinsvis ske via VISOs hjemmeside og gennem aktiv dialog med kommunerne.

Vi har gjort meget ud af at gå i dialog og mødes med kommunerne, og undersøgelsen bekræfter, at vi også fremover skal satse meget på den direkte dialog.