Mangel på fedmetiltag til de svage grupper

Det er nok ingen nyhed, at fedme i Danmark og andre i-lande i udbredt grad forekommer blandt personer med kort eller ingen uddannelse, dvs. især i de lavere socio-økonomiske grupper.

Ifølge Institut for Folkesundheds undersøgelse af folkesundheden fra 2005 er der i Danmark dobbelt så mange personer med fedme blandt personer med en kort uddannelse, som blandt personer med en lang uddannelse, og den største stigning i fedme findes også blandt både mænd og kvinder med en kort uddannelse.

En nylig offentliggjort rapport fra EU's Forvaltningsorgan for Sundhed og Forbrugere (DG SANCO) omhandlende fedme og socio-økonomiske grupper i Europa viser, at fedme især blandt kvinder og børn i medlemslandene har en direkte sammenhæng med social ulighed. Ifølge rapporten, som er baseret på studier fra 13 medlemslande, er især kvinder i de laveste socio-økonomiske grupper i risikogruppen for at udvikle fedme, og børn til mødre med lav social status er også blandt de børn med de største problemer med fedme og overvægt.

Årsag er usund mad og manglende motion
Årsagerne hertil skal især findes i det lave indtag af frugt og grønt og relativt højere indtag af ernæringsmæssigt dårligt mad, f.eks. sukkersødet sodavand, pommes frites, chips, chokolade og andre forarbejdede og energitætte fødevarer.

Kampen mod den voksende fedmeepidemi kræver med andre ord både mere målrettede tiltag og samarbejde på tværs af sektorer, men også en bedre forståelse for de grundlæggende årsager til de dårlige kostvaner blandt de laveste socio-økonomiske grupper, primært fattigdom og ulighed.

Pernille Malberg Dyg
Adjunkt, Professionshøjskolen Metrolpol, Suhr's Bacheloruddannelse i Global Health and Nutrition

Desuden er grupper med lav uddannelse og indkomst også mindre fysisk aktive end folk med en lang uddannelse.

Men er det bare et spørgsmål om manglende viden omkring sund kost og motion? Også her viser undersøgelser fra både ind- og udland, at oplysning ikke virker der, hvor fedmeproblemerne er størst. Det hænger nærmere sammen med, at frugt og grønt er dyrere, og at usunde energimætte fødevare er mere mættende.

Ikke råd til sund mad
Det er med andre ord billigere og mere mættende at udelade grøntsagerne og spise andre mere energimætte madvarer, hvis man har et lavt budget. For eksempel viser en undersøgelse fra Center for Alternativ Samfundsanalyse om flygtninge på starthjælp, at en gennemsnitlig familie på starthjælp med to børn kun har 81 kr. til mad om dagen, under halvdelen af Forbrugerstyrelsens fastsatte standardbudget på 197 kr. for indkøb af mad og drikke til en familie på fire.

Der er således ikke råd til at spise sundt og varieret. En analyse af levevilkår og fattigdom i Københavns Kommune påviser samme problem. Folk med så lavt et rådighedsbeløb til mad bliver ikke nødvendigvis tynde, men overvægtige og fejlernærede.

Det hænger sammen med, at selvom de måske har råd til mad, kun har råd til et begrænset udvalg af billig og ernæringsmæssig dårlig mad. Der er dog meget lidt fokus på denne problematik.

Lavere moms
Trods det veldokumenterede problem med fedme især i de lavere socio-økonomiske grupper er der meget få tiltag, som er målrettet disse grupper. Oplysning og kampagner omkring sund kost og motion har ikke haft nogen positiv effekt på de laveste socio-økonomiske grupper til trods for, at kampagner er et prioriteret indsatsområde.

Ifølge rapporten fra EU's Forvaltningsorgan for Sundhed og Forbrugere er der dels manglende forståelse politisk for sammenhængen mellem fedme og social ulighed. Desuden er der i langt højere grad brug for at sikre disse grupper økonomisk adgang til sunde fødevarer og fysisk aktivitetsmuligheder, f.eks. ved at reducere momsen på frugt og grønt, samt ved at øge overførselsindkomsterne, så det rent faktisk er økonomisk muligt at spise sundt.

Tiltag målrettet overvægtige gravide og nybagte mødre er et eksempel på et målrettet tiltag, der rammer en vigtig risikogruppe. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om oplysning og tiltag inden for sundhedsområdet, men tiltag på tværs af sektorer og specielt inden for det sociale område.

Kampen mod den voksende fedmeepidemi kræver med andre ord både mere målrettede tiltag og samarbejde på tværs af sektorer, men også en bedre forståelse for de grundlæggende årsager til de dårlige kostvaner blandt de laveste socio-økonomisk grupper, primært fattigdom og ulighed.