SF: Slægtsplejefamilier skal have flere rettigheder

Slægtsanbringelser er lidt en discountløsning, fordi man ikke giver de mennesker, som tager imod børnene, samme rettigheder som traditionelle plejefamilier.

Özlem Sara Cekec (SF)
Socialordfører

Børn anbragt i slægtsplejefamilier har ofte dårligere vilkår end traditionelle plejefamilier. Generelt har slægtsplejefamilierne dårligere økonomi, markant lavere støtte til familien samt færre tilsyn med børnene. Det viser en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

Traditionelle plejefamilier får i dag blandt andet løn for at have et plejebarn, men det gør slægtsplejefamilier ikke. Det har fået SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic, til i hårde vendinger at kritisere den danske anbringelseslovgivning.  

"Slægtsanbringelser er lidt en discountløsning, fordi man ikke giver de mennesker, som tager imod børnene, samme rettigheder som traditionelle plejefamilier. Det er problematisk, at man ikke løfter familierne på samme måde, hvad angår arbejds- og lønvilkår. Man siger faktisk ja til, at man anbringer disse børn et sted, hvor der er ringere mulighed for hjælp - det holder ikke," siger Özlem Sara Cekic.

Derfor vil hun gerne have forholdene diskuteret til de kommende forhandlinger om Barnets Reform.

"Enten skal vi afskaffe slægtsanbringelserne fuldstændigt, som vi i øvrigt ikke går ind for, eller også skal man give den samme hjælp til slægtsfamilierne," slår Özlem Sara Cekic fast.

Behov for støtte
I anbringelsesreformen fra 2006 er en af målsætningerne at anbringe flere børn i slægtspleje end tidligere. Men ifølge Lajla Knudsen, der er forsker og ansvarlig for undersøgelsen fra SFI, er resourcerne ikke fulgt med satsningen på slægtsplejefamilierne.

"Det er et positivt tegn, at socialforvaltningerne bruger slægtsfamilier, men man skal også gøre sig det klart, at de yder en stor samfundsmæssig opgave, og derfor også skal have en ordentlig støtte - man kan ikke bare parkere børnene dér," siger Lajla Knudsen.

Hun påpeger, at undersøgelsen også viser, at børn, der er anbragt i slægtspleje, generelt trives bedre end børn i traditionelle plejefamilier.

Mange slægtsplejefamilier er fattige, fordi de er enlige, har en kort uddannelse eller er bedsteforældre på en folkepension eller efterløn.

Færre kurser
Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af slægtsplejeforældrene ikke har deltaget i nogen form for kurser for plejeforældre, og selv de, der har været på kursus, har deltaget i betydeligt færre kurser end de traditionelle plejeforældre.

Derudover har slægtsplejeforældre oftere svært ved at samarbejde med barnets forældre, hvilket tyder på, at de kan have et særligt behov for støtte.

"Slægtsplejefamilierne har ofte mange kasketter på. De repræsenterer barnets tarv, men er også bedsteforældre og forældre - der kan være mange følelser på spil. Slægtsplejeforældrene siger oftere end de traditionelle plejeforældre, at de har et vanskeligt forhold til børnenes forældre. Det er ikke overraskende, og derfor kunne man jo have klædt dem bedre på med kurser og løbende supervision," siger Lajla Knudsen.

Hun håber, at der i fremtiden vil blive forsket i, hvilke konsekvenser forskellene mellem traditionelle plejefamilier og slægtsplejefamilier har for børnene.